Smartphones trumfer næsten sex
Hvor langt vil vi gå for at kunne være online, hvor som helst, når som helst? Og hvor meget værdi har vores smartphones egentlig i dag? Det afslører en ny Cisco-undersøgelse af 18-30 åriges forhold til teknologi
Del artiklen på Smartphones er blevet en uundværlig bestanddel i dagligdagen for de 18-30 årige. For 54 pct. er smartphonen det første, de kigger på, når de vågner. Folk er villige til at ofre en lang række ting for at beholde den. Det viser en ny Cisco-undersøgelse af 18-30 åriges forhold til teknologi.I tilfælde af et røveri er smartphonen, næst efter pengepungen, den genstand, 18-30 årige er mest bekymrede over at skulle miste. Hermed prioriterer de smartphones (22 pct.) frem for husnøgler (15 pct.), vielsesringe (14 pct.), yndlingssmykker (4 pct.) og tablets (3 pct.).
”For mange er smartphonen den vigtigste adgang til omverdenen. Som eksempel er hver anden 18-30 årig, villig til at give deres teleudbyder uhindret adgang til alle data på deres smartphone, hvis de kunne få hvilken som helst model og ubegrænset mobildata,” udtaler Carsten Videcrantz, salgsdirektør hos Cisco Danmark.
Adspurgt om de ville dele alle informationer på deres smartphone og til gengæld frit kunne vælge hvilken som helst model og ubegrænset dataforbrug, så ville 45 pct. gerne indgå den byttehandel med deres teleudbyder. De er dog en smule mere skeptiske, hvis de skulle dele oplysningerne med deres regering (30 pct.) eller deres arbejdsgiver (29 pct.).Sanse eller snappe?
Hvor langt vil de unge egentlig gå for at kunne tjekke Facebook, sende snaps og tjekke mails? Hvis valget står mellem internetadgang og lugtesans svarer 42 pct. af de unge, at de foretrækker internetadgang frem for deres lugtesans. Skal unge derimod vælge mellem internetadgang og smagssans foretrækker 78 pct. at beholde deres smagssans. Men dette dilemma ser anderledes ud i Indien, hvor hele 64 pct. foretrækker fri adgang til nettet på bekostning af evnen til at smage. I Tyskland derimod vælger hele 95 pct. af de unge at beholde deres smagssans og kaste internetadgangen over bord.
Vi vælger sex og tv fra
Når valget står mellem at undvære enten smartphone eller sex i én måned er de unge delte. 52 pct. ville ofre deres smartphone i én måned, og 48 pct. ville ofre sex. Markant anderledes ser det ud i de asiatiske lande, hvor man er mere tilbøjelig til at undvære sex. For eksempel i Japan, hvor hele 71 pct. vælger at være foruden sex i en måned.
Mens hver anden fravælger sex, så er det langt flere, der dropper tv’et. For når valget står mellem en smartphone eller et tv, vil 76 pct. af de 18-30 årige vælge en smartphone. Særligt blandt unge i Korea er tv’et passé, idet 95 pct. foretrækker smartphonen. Modsat står det til i Tyskland, hvor 43 pct. foretrækker det gode gamle fjernsyn.
Om undersøgelsenCiscos Connected World Technology Report undersøger den teknologiske samt digitale påvirkning og anvendelse hos vidensarbejdere mellem 18-30 år, 31-50 år samt HR-professionelle på tværs af 15 lande.
Læs hele undersøgelsen her.....
-mo