Spor M2M-simkort overalt i verden på under et minut

Spor M2M-simkort overalt i verden på under et minut

Virksomheder kan nu på et øjeblik lokalisere udstyr forsynet med M2M-simkort via mobilnetværk, uanset hvor i verden udstyret befinder sig

Del artiklen på
Orange Business Services står bag den nye, lynhurtige geo-lokaliseringsservice, der gør det muligt at spore udstyr overalt i verden på under et minut. Den eneste forudsætning er, at udstyret er forsynet med et M2M-simkort. Lokaliseringen foregår via mobilnetværket og er uafhængig af operatøren.

Med den nye service kan virksomheder fra en hvilken som helst lokation sende en forespørgsel på et simkort og på under et minut få viden om:

Hvilket land simkortet befinder sig i, og hvilket netværk eller operatør, det er forbundet til.

Den geografiske position (længde- og breddegrad).

Hardwarens identitet via simkortets internationale id-nummer (IMEI).

Styrken i netværkssignalet.

Eksperter fra Orange Labs har udviklet en særlig M2M forbindelse og -platform til håndtering af forespørgsler på simkort, indsamling af geografiske informationer og visning af lokaliseringen på et kort:

Den nye service kan anvendes i mange sammenhænge, herunder indhentning af realtidsdata fra felten, fjernstyring af udstyr, forebyggende vedligehold, bagagemonitorering, sikring af byggematerialer, flådestyring, sporing af værdifulde aktive og indsamling af feedkback fra operatører i marken.

Der er to versioner af den nye service: En turnkeyløsning som er tilgængelig fra Orange Business Services' M2M webportal, og en API-version som integreres i virksomhedens it-miljø. Det kræver hverken softwareudvikling eller udbygning med GPS-hardware at spore SIM-kortene. Servicen kan desuden anvendes både indendørs og udendørs, da den er tilgængelig i ethvert område med mobildækning.

Nye forretningsprocesser og udvikling af nye services betyder, at M2M-teknologierne - og i bredere forstand Internet of Things - giver virksomheder nye muligheder og er en vigtig brik til deres digitale transformation. M2M er et højt prioriteret område for Orange Business Services, som kan udnytte sine globale kompetencer, både som operatør og integrator, til at hjælpe virksomheder med såvel simpel nettilslutning som end-to-end løsninger.

-mo