TDC og Ericsson går sammen om at tilbyde danskerne forbedret telefoni

TDC og Ericsson går sammen om at tilbyde danskerne forbedret telefoni

Nyt samarbejde mskal sikre en forbedre smartphone oplevelse med integreret højhastigheds data-, stemme- og videoopkald via LTE

Del artiklen på

Ericsson er blevet valgt af TDC som hovedleverandør til at levere en integreret kommunikationstjeneste baseret på Voice-over-LTE (VoLTE) og til at opgradere det eksisterende IP Multimedia Subsystem (IMS). Kontrakten omfatter hardware, software-licenser, implementeringstjenester, projektstyring, tjenester vedrørende softwareopgradering samt support, og strækker sig over seks år. Med IMS-baserede tjenester som f.eks. Voice-over-LTE, bliver TDC i stand til at levere avancerede og integrerede kommunikationsydelser til både stationære og mobile netværk.

VoLTE, som er IP-baseret stemme- og videoopkald til LTE, giver brugere stemmeopkald i uovertruffen HD-lydkvalitet, hurtigere forbindelse ved opringning og muliggør en række nye multimedietjenester på flere forskellige enheder.

Kim Søgård Kristensen, teknisk direktør i TDC, siger:

"Vi er glade for at bygge videre på vores mangeårige forhold til Ericsson og vi er opsatte på fortsat at tilbyde vores kunder den bedste brugeroplevelse. Med vores visioner og Ericssons lederskab, ekspertise og størrelse, kan vi nu tilbyde vores kunder en endnu bedre multimedieoplevelse".

Jørgen Alsing, adm. direktør for Ericsson Danmark, udtaler:

"Vi er glade for at kunne støtte TDC's udvikling af deres kommunikationsnetværk med VoLTE baseret på IMS og muliggøre nye og forbedrede kommunikationstjenester på tværs af alle enheder på det mobile og stationære netværk. Dette vil give abonnenter hos TDC en forbedret brugeroplevelse og nye måder at kommunikere på".

Ericssons IMS-løsning inkluderer Multimedia Telephony Application Server (MTAS), Session Border Gateway (SBG), Home Subscriber Server (HSS) og Call Session Control Function (CSCF). Evolved Packet Core (EPC) er blevet opgraderet med den nye evolved Packet Data Gateway (ePDG).

Ericsson er markedsleder inden for IMS til både mobil og stationær adgang, og har bidraget til størstedelen af verdens første kommercielle VoLTE-lanceringer.

- lb