Telenor tilbyder ubegrænset storage til erhvervskunder
Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen

Telenor tilbyder ubegrænset storage til erhvervskunder

I løbet af 2015 opgraderer Microsoft også OneDrive for Business, og når det sker, får Telenors Office 365 og Fri+ Business erhvervskunder også adgang til ubegrænset lagerkapacitet

Del artiklen på

Microsoft hæver kapaciteten i storage-tjenesten OneDrive fra 1 TB til ubegrænset (læs evt. mere på Microsofts OneDrive-blog) og det kommer Telenors familie- og erhvervskunder til gode – eksisterende såvel som kommende kunder.

”Vi havde i forvejen det stærkeste storagetilbud i markedet, og med annonceringen fra Microsoft sættes en helt ny standard for storage i skyen. Vi er selvfølgelig rigtig glade for, at vi kan give denne mulighed videre til både vores familiekunder og vores erhvervskunder,” siger Telenors kommercielle direktør Lars Thomsen.

Microsoft starter opgraderingen af OneDrive nu, og den vil i løbet af de kommende måneder træde i kraft for alle Office 365 Home-kunder og dermed også automatisk for Telenors Fri+ Familie-kunder. Præcist hvornår opgraderingen sker for de enkelte brugere ligger pt. ikke fast.

Siden starten af oktober har Telenor-kunder med Fri+ Familie-abonnementer haft adgang til Microsoft Office 365 Home og OneDrive, uden at det koster ekstra.

-mo