Xperia Z2 - nyt flagskib fra Sony
Sonys nye mobil, Xperia Z2, er en vandafvisende model, der kombinerer den nyeste skærmteknologi med den nyeste processorteknologi og et kamera, der kan filme i 4K
Del artiklen på”Med Xperia Z2 har vi taget Z-serien til et helt nyt niveau. En serie af allerede fantastiske mobiltelefoner er forbedret på alle punkter, hvilket har udmøntet sig i den nye Xperia Z2. Resultatet er en helt kompromisløs brugeroplevelse, der styrker Sonys førerposition inden for vandfaste smartphones yderligere,” udtaler Morten Johansen, Marketingschef hos Sony Mobile Danmark.
Den nye flagskibsmodel, Xperia Z2, kombinerer det bedste fra Sony. Den støv- og vandafvisende mobiltelefon er udstyret med et kamera, der er i stand til at filme i det nye HD-format 4K.
Takket være en billedsensor på 20.7 megapixel, Sonys prisbelønnede G-objektiv og en BIONZ-processor får både stillbilleder og film en fantastisk farve og skarphed selv i dårlige lysforhold. Derudover giver den nye slowmotionfunktion dig mulighed for at skyde 120 billeder i sekundet og opleve verden på en helt ny måde.
Xperia Z2 har en 5.2” skærm, men er ikke desto mindre smallere end sin forgænger. Den nye skærmteknologi er taget fra Sonys seneste BRAVIA-fjernsyn, og markedet har hidtil ikke set en mobiltelefon med så avanceret teknologi. Skærmen er optimeret til at give telefonen en bredere farvepallet, en knivskarp billedkvalitet og en bred betragtningsvinkel.
Den nyeste processorteknologi til smartphones
For at maksimere brugeroplevelsen er Xperia Z2 udstyret med verdens hurtigste smartphone-processor Qualcomm Snapdragon 801 med 2,3 GHz quad-core Krait CPU og 4G LTE. Dertil giver det opdaterede grafikkort Adreno 330 ekstra strøm til krævende 3D-spil.
Få et SmartBand med i købet
I den første salgsuge leveres Xperia Z2 med et SmartBand uden ekstraomkostninger. SmartBand SWR10 er en ny form for tilbehør, der kan hjælpe dig med at holde styr på alt, hvad der sker i dit liv. Med den allerede installerede app ”Lifelog” kan du fx holde styr på, hvor mange skridt du har taget eller, hvordan du sover om natten. Derudover kan Lifelog også fortælle dig, hvor længe du har været på Facebook, hvilke sange du har lyttet til, eller hvor du var, da du tog et bestemt billede. App’en illustrerer enkelt og letforståeligt alle dine data.
Lyd og billede i topklasse
For at matche 4K-kvaliteten i Xperia Z2 lancerer Sony stereomikrofonen STM10. Mikrofonen har samme teknik, som Sony anvender i sine avancerede videokameraer, hvilket er gjort muligt ved at udstyre hovedtelefonstikket på Xperia Z2 med yderligere en kontakt.
Underholdning uden afbrydelser
Sammen med Sonys head-set MDR-MC31EM filtreres op til 98 % af al baggrundsstøj. Således er det muligt at lytte til musik eller se film uforstyrret, selvom man rejser med støjende tog eller fly.
Aldrig har det været nemmere at skifte til en Xperia
Takket være Xperia Transfer Mobile har det aldrig været lettere at skifte fra en iPhone, eller en anden Android-mobil, til Xperia. Uden brug af en PC kan alle kontakter, fotos, bogmærker, apps, beskeder og meget mere overføres via NFC eller ved hjælp af et kabel mellem den gamle mobiltelefon og den nye Xperia-model.
Med Xperia Z2 kan du lade opladeren blive derhjemme
Xperia Z2 indeholder et 3200 mAh-batteri, der har klassen bedste batterilevetid. For at forlænge batteriets levetid yderligere indeholder Xperia Z2 også en STAMINA-tilstand, der automatisk slukker processoren og baggrundsapps, når skærmen er slukket.
Apps til et smartere kamera
Ved at tilbyde et sæt af underholdende og nyttige apps, der er bygget direkte ind i kameraets interface, udvikler Xperia Z2 brugerens evner inden for fotografering og filmoptagelser. Udover Info-eye, Social Live og Timeshift indeholder Xperia Z2 de følgende fem apps, men flere kan downloades fra Google Play:
SlowmotionMed Timeshift Video kan brugeren skyde 120 billeder i sekundet. Selv under redigeringen er det muligt at afgøre præcist, hvor i klippet hastigheden skal ændres. Funktionen kan også anvendes under vand.
Eksperimenter med effekterCreative Effect byder på en bred vifte af real-time filtre, der kan anvendes til både billeder og film. Brugeren kan ændre i farverne eller skabe forskellige spejl- eller bevægelseseffekter.
Smuk sløringBackground Defocus er en app, der skaber en sløret baggrund, mens motivet forbliver skarpt. Dette er muligt, fordi kameraet tager to skud, et skarpt og et sløret, og derefter fører dem sammen.
Augmented reality for en roligere virkelighedAR Effect er blevet opdateret med nye sjove animationer og lyde, der kan føjes til billeder eller film taget med Xperia Z2.
VideodelingMed Vine Video er det nemt at optage og dele et kort videoklip på Vine uden at forlade kameramenuen. Funktionen virker endda også under vand.
Xperia Z2s kamera-apps er en del af Sonys økosystem, hvorigennem alle eksisterende og fremtidige partnere løbende vil tilbyde nye, sjove og nyttige foto- og filmoplevelser, der automatisk åbner i kameramenuen.
Xperia Z2s vigtigste specifikationer:
Sony G-objektiv, billedsensor Exmor RS til mobil (1/2, 3 tommer, 20,7 MP) og BIONZ billedprocessor til mobile enheder.
Tag 120 billeder i sekundet eller del videoer på Vine direkte fra kameramenuen.
Let at overføre indhold fra din gamle Android eller iPhone til din Xperia ved hjælp afXperia Transfer.
Vand-og støvtæt (IP55 og IP58)- Skærm af hærdet glas med aluminiumsramme.
Det kraftfulde 3200 mAh-batteri og STAMINA-tilstanden giver en uovertruffen batterilevetid.
5,2-tommer TRILUMINOS skærm med X-Reality™ til mobile enheder
4G og quad-core processor, 2,3 GHz med 3GB RAM.
Sony Xperia Z2 kommer med Android KitKat (4.4) i farverne sort, hvid og lilla. I Danmark forventes salget af Xperia Z2 at starte i april.
-mo