Digitale Danmark - det er bare bred fiber

Både i private husstande, i virksomheder og i offentlige institutioner har man fået øjnene op for det hurtige bredbånd. Dansk Energi gerne, ser man gerne at det bliver nemmere at tilslutte slutbrugerne til det hurtige fibernet

Af Hans Windeløv

Der er stor efterspørgsel på hurtigt bredbånd. Det viser de seneste tal for telestatistikken, som Erhvervsstyrelsen offentliggjorde for nylig.

Hvor statistikken viser, at både antallet af sendte sms’er og mobilabonnementer med tale fortsat falder, er der tydelig vækst at spore på bredbåndsfronten. Både for det mobile bredbånds vedkommende og for det faste net, hvor væksten i fiberbredbåndsabonnementer er steget med 20 % fra første halvår i 2012 til første halvår i 2013. 

Flere skal på højhastighedsbredbånd

Der er med andre ord efterspørgsel på de super hurtige forbindelser. Det har man bemærket hos Dansk Energi, hvis medlemmer, energiselskaberne, har rullet fibernet forbi 800.000 husstande og sælger fiberbredbånd til slutbrugerne.

Hos Dansk Energi finder man det afgørende, at endnu flere borgere får mulighed for at blive koblet på højhastighedsbredbånd.

- Der er behov for, at så mange brugere som muligt får mulighed for at blive koblet på de super hurtige upload- og downstreamforbindelser. Og det gælder både privatkunder, virksomheder og brugere i den offentlige sektor. Problemet er, at det for nogle borgere kan være dyrt at blive sluttet til fiberbredbåndet.

Sådan siger konsulent i Dansk Energi, Mikael Bomholt.

Derfor anbefaler man i Dansk Energi, at der fra politisk side bliver lavet tiltag, som både kan fremme udbygning af højhastighedsbredbånd, så flere får mulighed for at tilslutte sig, og tiltag, som gør det lettere at blive koblet på.

- Vi mangler både politiske tiltag, som fremmer efterspørgslen, og som giver bedre incitamenter for energiselskaberne og andre til at investere i udbredelsen af fibernet. Det vil bidrage til, at endnu flere danske borgere og virksomheder kommer med på de høje hastigheder og helt slipper for de begrænsninger og flaskehalse, de lave bredbåndshastigheder skaber.

Stor efterspørgsel på hurtige forbindelser

Som han forklarer, er der behov for at få rullet det hurtige bredbånd ud, også i de tyndere befolkede områder. Der er nemlig klare samfundsmæssige gevinster ved at få koblet hele Danmark på de hurtige bredbåndsforbindelser.

- Vi ser et hav af nye og avancerede tjenester skyde op i takt med, at hastighederne på bredbåndet stiger. De nye digitale højhastighedstjenester udvikles jo ikke før, men i takt med, at højhastighedsbredbånd udbredes hos borgere og virksomheder. Vi downloader og sender data i en lind strøm, og vores behov for båndbredde stiger hastigt. I de private husstande vokser antallet af digitale platforme. Vi streamer tv, musik og henter billeder og sender også kolossale mængder data retur. Det betyder, at i én enkelt husstand er der mange brugere og mange apparater, der på samme tid gør brug af den samme bredbåndsforbindelse. Det øger spidsbelastningen markant.

Også hos erhvervsvirksomhederne øges kravene til bredbåndshastighederne.

- Virksomhederne tager i stigende grad digitale tjenester til sig, som kan forbedre deres processer og lette deres omkostninger. Samtidig integrerer flere og flere virksomheder bredbåndsløsninger i deres forretningsstrategier. Man har behov for at modtage og sende store og komplekse datamængder for at kunne optimere sine processer.

- Alle typer virksomheder har behov for at kommunikere internt såvel som eksternt og udveksle informationer i meget stor skala. Her kan man ganske enkelt ikke spilde hverken tid eller resurser på de begrænsninger, som langsomt bredbånd forårsager, forklarer Mikael Bomholt.

Digitalisering et vigtigt parameter

At behovet for højhastighedsbredbånd er stigende, har man også set i øjnene i det kommunale landskab i Danmark. Her er man nemlig klar over, at hurtigt bredbånd giver en lang række fordele på mange af de forskellige kommunale indsatsområder.

Undervisningen i folkeskolerne, kommunikationen mellem de kommunale instanser og de mange tiltag med digital velfærd kan på én gang gøre velfærdsservicen bedre og mere effektiv. Samtidig er det muligt at trække virksomheder og arbejdskraft til kommunerne, hvis den digitale infrastruktur er på plads. Også i yderdistrikterne. 

Hurtigt bredbånd bliver et vigtigere og vigtigere parameter for både indbyggere og virksomheder i de danske kommuner.

I en landsdækkende forbrugerundersøgelse, som analyseinstituttet Userneeds har foretaget for Dansk Energi, svarer hver tredje dansker, at de ved flytning vil fravælge et geografisk område, hvis der kun er adgang til en langsom bredbåndsforbindelse.

Det er en markant fremgang fra 2011, hvor en tilsvarende undersøgelse viste, at det blot gjaldt hver fjerde dansker.

Sverige går forrest

I Sverige har man taget det helt store ryk med henblik på at rulle infrastrukturen helt ud i de tyndt befolkede områder. Den svenske regering udstak sidst i 90’erne de politiske rammer for udrulningen af netværket.

Og det var herefter op til de administrative forvaltninger at sikre, at der blev etableret konkurrencedygtige fibernetværk i alle 289 landdistrikter. Statstilskud sørgede for, at befolkningsområder med 3.000 indbyggere eller færre kunne blive tilsluttet.

Der er derfor, ifølge Mikael Bomholt, al mulig grund til, at man gør noget ved sagen herhjemme og gør det muligt for langt flere brugere at blive koblet på de hurtige bredbåndsforbindelser.

- Erfaringer viser, at der er store effekter ved udbredelsen af højhastighedsbredbånd. En undersøgelse fra Sverige viser, at for hver krone man investerer i fibernet, får man på bare fire år halvanden krone igen i form af et samfundsøkonomisk afkast.

- Overført til Danmark betyder det, at et landsdækkende fibernet på bare fire år vil give en samfundsøkonomisk gevinst på 16,2 milliarder kroner og endnu mere på længere sigt, forklarer han.

Fordele for kommunerne

Og kommunerne selv kan ifølge Mikael Bomholt også drage fordel af en større udbredelse af højhastighedsbredbånd, når de implementerer digitale velfærdstiltag til gavn for både borgerne og for kommunekassen.

- I Danmark kender vi til, at projekter er blevet skrinlagt på grund af haltende bredbåndsdækning.

- Et genoptræningsprojekt, hvor deltagerne hver for sig skulle modtage gymnastikundervisning online via en videoforbindelse frem for, at underviserne skulle tage fra husstand til husstand og undervise hver enkelt deltager efter tur, strandede på, at mange deltagere ikke havde den fornødne bredbåndsforbindelse til rådighed.

- Projektet blev ellers positivt modtaget hos borgerne og kunne også frigøre midler til andre områder. Det er et helt konkret eksempel på, hvad vi går glip af ved dårlig bredbåndsdækning, siger Mikael Bomholt.

Fradrag og politisk vilje

Han efterlyser fradragsordninger for tilslutning til nye højhastighedsforbindelser, som man kender fra Sverige. Det gør det muligt for slutbrugerne at blive koblet på nettet til en overkommelig pris.

- Bolig-Job-ordningen, som vi kender fra andre områder herhjemme, så som hjælp til hækkeklipning, rengøring og boning af gulve, burde også omfatte muligheden for fradrag for tilslutning til højhastighedsbredbånd.

- Det vil give den lille ekstra hjælpende hånd, som skal til, for at gøre det attraktivt for bredbåndsselskaberne at investere i områder, hvor der ellers ikke vil blive investeret, og for slutbrugerne til at koble sig på. Og så kan vi begynde at høste de samfundsøkonomiske gevinster.

Mikael Bomholt peger også på, at kommunerne kan og bør spille en langt mere fremtrædende rolle på bredbåndsområdet, end de gør i dag.

- En overordnet kommunal bredbåndsstrategi kunne blandt andet indeholde udbud om udrulning af fibernet til kommunernes egne institutioner.

- Her kan udbudsmaterialet indeholde dækningskrav om, at vinderordren også forpligter sig til at rulle højhastighedsbredbånd ud i de områder i kommunen, hvor der er dårlig dækning, uddyber Mikael Bomholt.

Brug for politisk langsigtet kurs

Generelt er der ifølge Mikael Bomholt behov for, at man fra politisk hold udstikker en ny og langsigtet kurs for bredbåndspolitikken i Danmark.

- Der er i det hele taget en lang række fordele forbundet med at få hurtigt bredbånd ud til både privatpersoner, erhverv og den offentlige sektor. Hurtigt bredbånd er blevet en samfundskritisk infrastruktur på linje med el, jernbaner og veje.

- Derfor er vi heller ikke tjent med, at området politisk styres af et bredbåndsforlig fra 1999, hvor ingen anede, at bredbånd og digitalisering ville blive så vitalt for vores økonomi og samfund, som det er i dag.

- Det giver derfor mening, at politikerne formulerer et nyt bredbåndsforlig, som tager højde for de mange samfundsøkonomiske fordele, det giver at få hele Danmark med på de hurtige bredbåndsforbindelser, forklarer Mikael Bomholt. 

26/11 2013