Fibre i storbyen betaler sig
I modsætning til København har Stockholm et offentligt ejet fiberselskab, som i snart tyve år har tjent 13,5 milliarder DKK hjem til byen ved hjælp af en investering på kun 4,5 milliarder DKK
Del artiklen påI de sidste næsten tyve år har byen Stockholm via selskabet Stokab investeret 5,4 milliarder SEK i udviklingen af et åbent, operatørneutralt fibernetværk for alle.
For første gang har det svenske forskningsinstitut Acreo Swedish ICT lavet en socio-økonomisk analyse af samfundsgevinsterne ved at lægge fibre i undergrunden. Det har resulteret i en rapport ” Stokab, A Socio-Economic Analysis”, skrevet af Marco Forzati og Crister Mattson.
Rapporten beskriver Stokabs model og dens effekter på kommunen, operatører, boligforeninger og andre. De økonomiske analyser er lavet på grundlag af Stokabs egen økonomi, besparelser for kommunen samt nytteværdi for virksomheder og slutbrugere.
Rapporten indeholder også en sammenligning med København, som har haft de samme forudsætninger som Stockholm, men her har kommunen ikke haft en aktiv rolle i etableringen af et fibernet i kommunen. Læs mere på næste side.
Den samfundsøkonomiske gevinst i Stokabs investering i fiberinfrastruktur beregnes i studiet til at være 16 milliarder SEK (13,5 milliarder DKK). I realiteten er gevinsten større, da man kun har regnet på nogle få kvantificerbare effekter.
Kun fysisk infrastruktur
Stokab leverer kun fysisk infrastruktur. Det vil sige, at Stokab ejer og har ansvaret for det passive net, mens markedets aktører opererer og leverer tjenester i nettet.
Stockholm bys grundlæggende tanke er, at IT-infrastruktur skal være tilgængelig for hele samfundet og formålet med netudbygningen var også at skabe en IKT-infrastruktur, som muliggør, at alle får adgang til en operatørneutral infrastruktur.
Stockholm bys synspunkt - at fibre udgør en grundlæggende social infrastruktur – adskiller sig i væsentlig grad fra den rådende opfattelse og handlingerne i det øvrige Europa, hvor fibre og bredbåndsnet betragtes som et net for teleoperatører.
Stokab har dog inspireret flere kommunale og regionale fibernet rundt om i Europa og resten af verden, og åben-net modellen bliver værdsat. Foruden passive fiberforbindelser leverer Stokab plads i skabe med tilhørende el, køling, mv.
Nettet er tilsluttet stort set alle flerfamiliehuse i Stockholm by og kommercielle virksomheder, hvilket indebærer, at 90 procent af husholdningerne og næsten 100 procent af virksomhederne har mulighed for en fiberopkobling.
Gennem et sammenhængende net i regionen er industriområder, alle større sygehuse og byområder i regionen tilsluttet til nettet. Fibernet findes i alle dele af Stockholm og som et sammenhængende net i regionen.
Med sine 1,25 millioner fiberkilometer er Stockholm sandsynligvis en af verdens mest fiberudbyggede byer.
Netstrukturen og forretningsmodellen er, siden selskabets start i 1994, konstrueret med henblik på konkurrence ved, at såvel teleoperatører, som selskaber og organisationer har adgang til en operatørneutral infrastruktur, hvilket muliggør, at alle interessenter kan designe sin egen netstruktur. Lejemålet af nettet kan både øges og mindskes efter interessentens behov.
Stokab havde i 2012 omkring 100 teleoperatører og over 700 virksomheder/organisationer som kunder.
De virksomheder og organisationer, som direkte lejer fiber af Stokab, kan købe tjenester i konkurrence, uden at tjenesterne er koblet til infrastrukturen. I princippet findes alle svenske teleoperatører et eller andet sted i Stokabs net og har udstyr i Stokabs knudepunkter.
Nationale og internationale fiberforbindelser når Stokabs knudepunkter, så alle aktører dermed kan få adgang til forbindelser til det øvrige Sverige og resten af verden via en i princippet valgfri teleoperatør.
Fortjeneste muliggør investeringer
Stokab har de sidste 20 år investeret gennemsnitlig 250 millioner SEK om året. Omregnet til 2012 niveau udgør investeringerne totalt 5,4 milliarder SEK.
Denne investering har været mulig på grund af den genererede fortjeneste. Den akkumulerede fortjeneste har passeret 1 milliard SEK, og break-even blev nået i 2001. Dog måtte fortjenesten sættes i relation til de lange afskrivningstider, som gælder for den her type af investeringer.
Fra og med 2005 er resultatet vokset. Fortjenesterne har muliggjort de store investeringer. Det er værd at notere, at fibernettet er bygget uden skattefinansiering, da det er finansieret ved hjælp af indtægter og lån.
Neutral fiber stimulerer markedet
Når et omfattende åbent fibernet er til rådighed fra en neutral spiller, kan teleoperatører leje og designe deres egne fibernet uden hverken at skulle foretage dyre investeringer eller leje af en konkurrent.
I dag koster det under halvdelen (undertiden meget mindre) at lease fiber i Stockholm end i andre hovedstæder rundt om i verden. Dette reducerer omkostningerne ikke blot for operatører, men for alle de virksomheder, der har behov for hurtig og pålidelig kommunikation.
Derudover slår disse lavere priser gennem hele værdikæden og stimulerer nye tjenester og iværksætteri.
Det veludbyggede fibernet tilbyder en bred vifte af indirekte virkninger på samfundet. Fibernettet giver adgang til for eksempel brugen af cloud-tjenester, videokonferencer, sundhedspleje, fjernundervisning og andre båndbredde-sultne tjenester såsom HDTV, video-on-demand og andre streaming media.
Desuden slippes innovationskraften løs, når både små virksomheder og privatkunder kan få samme mulighed for at få adgang, som tidligere kun store virksomheder havde mulighed for.
Lavere bredbåndspriser til virksomheder
Da teleoperatørerne konkurrerer på lige vilkår, så er konkurrencen hård i Stockholm, hvilket fører til lavere priser for bredbånd i forhold til byer, hvor konkurrencen er svagere.
Virksomhedernes lavere omkostninger til bredbånd er vurderet til 75 mio. SEK per år i forhold til København. Forskellen bliver endnu større, når der sammenlignes med andre europæiske byer.
Boligselskabernes rolle i udviklingen af bredbånd
Boligselskaberne har en væsentlig rolle i udviklingen af bredbånd, da de tidligt vedtog en bredbåndsforbindelse-politik om at installere fiber hele vejen ind i lejligheden for at forbinde lejlighederne til Stokabs netværk.
De har også bygget netværk inde i lejligheden med udtag i alle rum. Gennem samarbejdsmodeller har de inspireret andre ejere af flerfamiliehuse til at tilslutte sig Stokabs netværk. Boligselskabernes akkumulerede investering beløber sig nu til næsten 2 milliarder SEK.
Øget ejendomsværdi
Ved at tilslutte flerfamiliehuse med fiber får boligselskaberne mulighed for at gøre brug af kontrol og regulering, elektroniske låse, overvågning osv., hvilket sætter dem i stand til at hæve lejen, når fiberforbindelsen leverer en merværdi til lejeren.
For de kommunale boligselskaber i Stockholm (næsten 100.000 lejligheder) har fibertilslutning betydet større brugsværdi på 1,85 milliarder og øgede lejeindtægter på 30 millioner SEK om året. Disse effekter dækker næsten hele boligforeningernes investeringer og vil vokse i de kommende år.
4G/LTE-udbygning
Generelt ved udbygningen af 4G/LTE net kan 70-80 procent af det samlede beløb henføres til udvidelsen af fiberinfrastrukturen. I princippet er hver basisstation forbundet med fiber for at klare den høje kapacitet, 4G/LTE indebærer.
Ved at leje de nødvendige fiberforbindelser i stedet for selv at investere i deres egen udbygning har operatørerne reduceret udgifterne til 4G/LTE. Verdens første 4G/LTE netværk blev installeret i Stockholm.
Net4Mobility (joint venture mellem Telenor og Tele2) siger, at de aldrig havde lanceret 4G/LTE i Stockholm, hvis de nødvendige fibre ikke havde kunnet lejes hos Stokab. I dag er der fire omfattende 4G/LTE netværk i Stockholm
Milliard besparelser for kommunen og amtet
Stockholms kommune og amt har været i stand til at forbinde deres virksomheder med fiber data-og telekommunikation i deres eget netværk. Det har skabt en besparelse for kommunen og amtet på omkring 2 milliarder SEK årene 1996-2012.
Hele rapporten kan downloades fra www.acreo.se, hvor man kan finde de mere detaljerede beregninger.