Nyt samarbejde styrker forskningsverdenen
Et nyt dansk e-infrastruktur samarbejde, DeIC, skal støtte e-science på de videregående uddannelser
Del artiklen påDeIC skal lave en national infrastruktur på netværksområdet og på supercomputere ved at lave en national satsning bestående af net og computing, da man med cloud ikke længere kan skelne mellem net og computing.
Det nye samarbejde startede formelt ved dannelsen af DeIC (Danish e-Infrastructure Coorporation) sidste år. I januar i år blev en række medarbejdere fra UNI-Cs Forsknings- og samfunds division virksomhedsoverdraget til DTU, så DeIC nu er en enhed på DTU, som betjener hele forskningsverdenen.
UNI-C var oprindeligt under Børne- og Ungdomsministeriet, men DeIC hører nu under Forsknings- og Uddannelsesministeriet, mens resten af UNI-C stadig er under Børne- og Ungdomsministeriet.
-Dansk e-infrastruktur samarbejde DeIC (Danish e-Infrastructure Coorporation) skal lave en national infrastruktur på netværksområdet, som vi i dag allerede har med Forskningsnettet, som selvfølgelig skal udbygges i takt med, at behovet øges.
- Vi skal også lave en national infrastruktur på computing området, High Performance Computing (HPC), som laver videnskabelige beregninger tidligere kaldet scientific computing eller supercomputere. Man vil lave en national satsning bestående af net og computing, da man med cloud ikke længere kan skelne mellem net og computing, forklarer Martin Bech, COO, DeiC
Et strategisk mål for DeIC er at udbrede e-Science til flere forskningsgrupper end i dag, herunder særligt forskere inden for de humanistiske og samfundsvidenskabelige områder.
E-Science er et tværfagligt område, som anvender de muligheder, som avanceret computing giver for at løse komplekse problemer.
Inden for det naturvidenskabelige og tekniske område er der en stærkere tradition for anvendelse af e-Science i forbindelse med forskningsprojekter, men også her er der grupper, der skal løftes.
DeIC har overtaget opgaver fra Danish Center for Scientific Computing, som var flere centre, men i realiteten var en pengekasse, som delte ud til projekter til forskellige universiteter. DeIC samarbejder med lokale supercomputingcentre på 5 af landets universiteter om at tilbyde regnekraft til danske forskningsprojekter
Supercompuer på Island
-DeIC’s formål er at opnå et nationalt niveau inden for HPC, men det er vi ikke færdige med. Vi arvede en supercomputer på Island, hvor strøm og housing er billig. Det er samtidig en form for erhvervsudvikling på Island i samarbejde med Norge og Sverige, siger Martin Bech.
Computeren, der hedder Gardar er et cluster af 288 nodes, hver med 2 Intel Xeon CPUer (2.53GHz), der hver har 6 cores, således at de i alt 3456 cores giver en teoretisk ydeevne på 35TFlops. Der er 24Gbytes RAM pr. node. Anlægget blev indviet den 16. april 2012.
-Levetiden på en supercomputer er tre år, så vi er ved at finde ud af, hvordan næste generation skal se ud i Danmark. Vi regner med at have et bud inden sommerferien, fortæller Martin Bech og fortsætter:
-DeIC har penge til både indkøb og drift af en supercomputer. Til indkøb af en computer er der afsat 50 millioner kr., hvoraf noget skal gå til storage. Til driften er der afsat 15 millioner kr. om året. Ambitionerne på landets vegne er meget større end dette beløb.
- De, der har pengene, er universiteterne, så ambitionerne er at lave en struktur, som kan holdes i live ved hjælp af brugerbetaling. De 50 millioner kr. skal være med til at sætte noget i gang, men der skal flere penge til at sætte noget i gang på internationalt niveau, Ideen er at sætte noget i gang på et højere niveau, end den enkelte institution kan klare selv.
10 Gbps ikke nok
DeIC driver også Forskningsnettet, som fik sin overordnede infrastruktur, da de sorte fibre til Forskningsnettets nationale backbone blev indkøbt. Da man installerede det 1.200 km lange backbone, havde Martin Bech ikke nogen forestilling om, at det ville blive fyldt med trafik.
Men i dag er man nogle steder ved at løbe tør for optiske bølgelængder. Netværket bliver også mere fintmasket, da flere og flere institutioner ønsker at komme på nettet; blandt andet de nye University Colleges.
Sidste år købte man således nye fiberstrækninger på 1.200 km, svarende til det oprindelige netværk fra 2007. Indkøbene sker efter en rammeaftale, hvor man efter et udbud køber hos Global Connect, Nianet, SEAS-NVE, Telia, TRE-FOR Bredbånd og JAY.net.
Tidligere lavede man blot en enkelt forbindelse til en institution, som så fordelte videre. Mest populære forbindelse er i dag ikke en internetforbindelse, men en direkte punkt-til-punkt forbindelse mellem universiteterne på mange adresser rundt i landet.. Århus Universitet har således adresser 18 steder i landet, og DTU bor 6-7 steder i landet.
Institutionerne er ikke bundet til at vælge DeIC, men i modsætning til teleselskaberne er forbindelserne ikke udfordret på kvalitet. Det er af stor betydning, når man skal lave konsolidering på storage, IP-telefoni eller videokonferencer
-MPLS giver teleselskaberne mulighed for at overbooke, hvilket giver lavere priser. Vi har en ren optisk infrastruktur, hvor vi kan køre punkt-til-punkt på lag 1 uden at skulle igennem switche og routere. Universiteterne har deres egen infrastruktur ovenpå i form af et VLAN. Det adskiller os fra et alment teleselskab, forklarer Martin Bech.
Private virksomheders forskningsdel er også velkomne på nettet, Carlsberg Laboratorierne benytter nettet til forskningsformål, men ikke hele koncernen. Der har også tidligere været andre forskningstunge virksomheder på nettet, men på et tidspunkt valgte de en coorporate IT-strategi. De private forskningsafdelinger betaler det samme som de andre institutioner.
Andre lande har også egne forskningsnetværk. Forskningsnettet giver mulighed for at lave en forbindelse, så danske forskere fysisk kan hente data hjem fra CERN i Geneve eller samarbejde om grisens genom med forskere i Beijing. Trafikken kører i forskningsnetværkene i hele verden.
-Institutionerne er ikke udsat for overprovisioning. Teleselskaberne kan slet ikke provisionere over landegrænserne. Vi er også testbed for forskere, der forsker i netværk. Vi kan lave et loop fra DTU til Aalborg og tilbage igen, fortsætter Martin Bech.
10 Gbps udlandsforbindelsen skal også snart opgraderes. Nogle gange bundler man 2x10 Gbpd for at fordoble båndbredden, men mister samtidig redundansen i tilfælde af et netværksbrud på den ene af de to 10 Gbps forbindelser. Det er med til at forlænge levetiden af forbindelsen. Sammen med Nordunet vil man snart opgradere udlandsforbindelsen.
DIX i Aarhus
DIX Danish Internet eXchange point er Danmarks største internetkrydsfelt. Herfra udveksler flertallet af danske internetudbydere datatrafik.
DIXen drives af I2 i Lyngby og er ikke DeIC bestyrelsens ansvar, ligesom hosting, drift og konsulentydelser. I stedet for har DTU oprettet en virksomhed I2, som laver indtægtsdækket virksomhed.
DIX’en blev etableret midt i 90’erne for at løse en vital rolle for det danske internet – økonomisk og effektiv trafikudveksling mellem udbydere af internetforbindelser, mail og hjemmesider.
Hurtigere infrastruktur, smartphones, digitale medier mm. har ændret behovet i retning af store (inter)nationale internetknudepunkter, hvorfra man kan distribuere sine internettjenester.
DIXen er under udbygning, da man for et par år siden oprettede en ny DIX hos Interxion i Ballerup efter at have bygget en backhaul forbindelse til Interxion i Ballerup. Man har også planer om at lave tilslutningspunkt i Aarhus i løbet af året. Martin Bech forventer kun et mindre antal tilslutninger i Aarhus og begrunder det med, at det tog 20 år at få 50 tilslutninger i Lyngby.
I2 inkluderer også DK-CERT, som siden 1991 har været den danske CERT. DKCERT (Danish Computer Emergency Response Team) følger sikkerheden på Forskningsnettet og tilbyder en række ydelser på DeICs vegne til at forbedre sikkerheden.
Endelig driver I2 også 'Where Are You From', WAYD.dk, som er et Single Sign-On-system, der gør det muligt at bruge ét log-in som adgang til en lang række tjenester på for eksempel uddannelsesinstitutioner.