Streaming er blevet folkeeje
Med en individuel tilgang til tv-kanalerne får både forbrugere og streamingselskaber større indflydelse på mediestrømmen, mener innovationschef hos Global Connect, Claus Bülow Christensen
Del artiklen påDet er lidt af et paradigmeskift, vi står over for i Danmark, når det handler om, hvordan vi som forbrugere i fremtiden ønsker at få leveret tv hjem i stuerne.
Rent historisk har vi set, at der altid går en rum tid, ja faktisk mange år, inden ny teknologi og nye tjenester bliver assimileret af forbrugerne. Men noget tyder på, at den tid, det tager at vænne sig til de nyeste trends, bliver kortere og kortere.
Filmstreamingtjenesten, Netflix, er et godt eksempel på, at danskerne gerne ser, at de traditionelle tv-udbydere får modspil, blandt andet ved hjælp af streaming af film via bredbåndet. I halvandet år har streamingtjenesten forsynet danskerne med film og tv-underholdning.
Og så stor er bevågenheden, at man skønner, at op mod hver sjette dansker overvejer at droppe deres kabel-tv-abonnement for at lade sig forsyne med tv ad bredbåndets vej.
Pakkeløsninger passé
Antenneforeninger, boligselskaber, grundejerforeninger, sommerhuse og andre steder med hang til at hente tv-udsendelser, film og underholdning ind på fladskærmene står dermed i en situation, hvor man skal overveje, hvordan signalerne bliver leveret.
Og om tv-pakkeløsningernes tid er ved at være forbi, fordi man i fremtiden i langt højere grad helt individuelt bliver i stand til at vælge sine kanaler, fordi man streamer dem via bredbåndet.
En af dem, som har fulgt tv-mediets udvikling på tæt hold i de sidste godt og vel 30 år, er Claus Bülow Christensen.
Han er lidt af en guru, når det handler om formidling via digitale medier, og som han ser udviklingen, er der flere udfordringer forbundet med, at vi streamer mere og mere tv via bredbåndet.
-Streaming er blevet folkeeje. Og i takt med, at vi får adgang til flere og flere film og rigtig meget underholdning via de forskellige OTT-tjenester, er det også ret anselige datamængder, bredbåndet bliver belastet med.
-I USA står Netflix for en tredjedel af den digitale datatrafik på de tidspunkter, hvor der er størst spidsbelastning af bredbåndet, siger Claus Bülow Christensen.
Internettet den største tv-kanal
Endnu er Netflix ikke så store herhjemme som i USA. Tilsammen med de andre OTT-tjenester, som blandt andet tæller amerikanske HBO og vore hjemlige aktører Yousee og DR, kan vi sammen med væksten i den øvrige it- og mobildatatrafik se frem til en markant øget belastning af bredbåndet, mener Claus Bülow Christensen.
-Internettet er simpelt hen ved at blive den største tv-kanal herhjemme. Det stiller krav til infrastrukturen og de løsninger, streamingtjenesterne bruger. I forbindelse med den europæiske satsning har Netflix etableret en cloudløsning, som rykker den digitale distribution tættere på kunderne. Men det belaster bredbåndet lokalt og kræver overvejelser af en fremtidig udbygning af infrastrukturen.
-At det er streamingtjenesterne, herunder også de mange musiktjenester, der benytter de eksisterende bredbånd, afstedkommer løbende diskussioner om, hvorvidt tjenesterne skal betale leverandørerne af infrastrukturen for den digitale distribution. Det er et af de temaer, man bakser med i øjeblikket, og et af de problemer som kræver handling, forklarer Claus Bülow Christensen.
Digitalisering af tv-mediet
Claus Bülow Christensen er egentlig uddannet som arkitekt. Allerede under studierne interesserede han sig for at bruge computergrafik til tegninger. I 1985 fik han da også job på en tegnestue med ansvar for at udvikle brugen af computerdesign til arbejdet med arkitektprojekterne.
Det skete på dyrt indkøbte computere, der, sammenlignet med i dag, kun var i besiddelse af sølle computerkraft.
Imidlertid gav det blod på tanden, og i 1988 blev det tv-mediet, som fik gavn af hans kompetencer, da han fik ansvaret for udviklingen af en grafisk afdeling på TV2. Brugen af den noget større computerkraft her gav gode erfaringer og et indblik i komplekse videoredigeringsprocesser og blev startskuddet til en større indsigt i digitaliseringsmulighederne af tv-mediet.
-I 1995 røg jeg videre til Metronome og arbejdede målrettet med de nye muligheder med kabel-tv, som man havde ambitioner om at realisere. Det skete også. I ’96 var vi med på sidelinjen, da Selector boksen blev født hos TDC, der udviklede en sportskanal, som dog havde kort levetid.
Da TDC købte Metronome, arbejdede jeg nogle år med udvikling af koncepter til tv-bokse, forklarer Claus Bülow Christensen.
Bredbånds-tv i Nordsjælland
Med udrulningen af bredbånd kom denne dimension stille og roligt med ind i overvejelserne. Og lige siden har han beskæftiget sig med projekter, hvor tv-mediet, bredbånd og senest telekommunikation har skullet spille sammen. Flere projekter i Sverige er det blevet til. Og som konsulent for et dansk elselskab udviklede han i 2001 til 2002 et projekt i Nordsjælland med tv over bredbåndet i et lokalområde.
- Det gik i luften i december 2002. Vi havde etableret et dedikeret netværk til både telefon, it og tv. Med en set-top-boks og en samlet tv-pakke til husstandene gav det ganske god mening, siger Claus Bülow Christensen, der i de følgende ni år arbejdede som selvstændig rådgiver inden for telekommunikation og digital distribution.
De seneste halvandet år har han arbejdet som innovationschef i virksomheden Global Connect, der er udbyder af netværks- og fiberløsninger til data- og telekommunikation.
-Vi har rullet 12.000 kilometer fiber ud i Danmark og Nordtyskland. Fiber, som er helt klar til de mange nye tjenester, og som klarer også de helt store mængder af datatrafik, forklarer Claus Bülow Christensen.
Forbrugerne tættere på langt tidligere
De vilde teknologiske bedrifter og de seneste digitale landvindinger er i det hele taget ikke længere fjerne fremtidsscenarier, som bliver opfattet som uvirkelige, og som er evigheder undervejs, inden de finder vej til borgernes og forbrugernes hverdag.
-Altså for 30 år siden var hverken kabel-tv og videomaskiner hverdagskost for almindelige mennesker i Danmark. Der var en generel skepsis over for fænomenerne, og det tog tid, før man tog teknologierne til sig, også efter de gjorde deres indtog herhjemme.
-Det har været lidt det samme med it-teknologien, hvor det har taget hen ved 10 års tid at synke ind. Med mobiltelefonteknologien er der sket et skred. Vi har været hurtige til at tage smartphones og tablets til os, og nu finder tv-streaming vej og er faktisk accepteret i samme moment, som det bliver introduceret herhjemme.
-Afstanden mellem den nyeste teknologiske udvikling og den praktiske anvendelse af den hos privatpersoner, i hjemmene og på arbejdspladser og i underholdningsindustrien er blevet utrolig kort, forklarer Claus Bülow Christensen.
Film uden pauser
Derfor mener han også, det er utroligt interessant, hvad tv-udbyderne finder på for at tage konkurrencen op med streamingtjenesterne.
I en tid, hvor flere og flere medier formidler levende billeder, og hvor ethvert mediehus med respekt for sig selv også streamer nyheder på nettet, er det ikke nødvendigvis tv-selskaberne, som kommer til at styre udviklingen inden for tv-mediet.
-Kabeltv-selskaber som HBO har været en slags rollemodeller for den udvikling, vi ser nu. HBO sendte film uden pauser og reklamer og tjente styrtende med penge. Penge, som blev investeret i serier, der i det uafhængige kredsløb kunne være meget mere vovede på alle leder og kanter.
-Det har skabt en succes og kvalitet, som filmbranchen og underholdningsindustrien finder interessant. Og det er faktisk noget af det samme, vi ser i dag. Netflix skovler penge ind og har bebudet, at de også vil lave egne produktioner.
-Lige nu er de kreative miljøer meget interesserede i denne side af sagen, så jeg forventer, at der bliver samarbejdet på kryds og tværs, siger Claus Bülow Christensen, der en gang om året afholder konferencen Copenhagen Future TV Conference, hvor tidens hotte temaer og problemstillinger bliver diskuteret af folk både fra branchens indercirkler og fra dens samarbejdspartnere og andre aktører.
Apple styrer i privaten
Claus Bülow Christensen er derfor lidt af en tekniknørd, der fylder lejligheden på Frederiksberg med den nyeste teknik.
-Det er nu mest produkter fra Apple, som fylder. Jeg tjekker selvfølgelig en rigtig stor del af det udstyr, som kommer på markedet. Både hvad telekommunikation og tv-udstyr angår. Men jeg sværger selv mest til Apple.
-Apple tv, iPad og iPhone er en fast bestanddel af mit liv. Vores Apple tv i lejligheden kan vi endvidere sende vore programmer fra kabelpakken videre via iTV til en mac mini, en iPad eller iPhone.
-Så kan vi se alle vore programmer i sommerhuset også. Derudover giver Apple tv boksen mulighed for at lagre film og billeder og dele oplevelserne i Apple Cloud. Det glæder blandt andet de ældre generationer i familien, siger Claus Bülow Christensen.