Lenovo samler it-sikkerhed for at imødegå nye trusler
Ny sikkerhedsmodel fra Lenovo reducerer kompleksitet og nedetid med op til 50 % for at bekæmpe avancerede it-trusler
Del artiklen påAf Lars Bennetzen
Ifølge en undersøgelse fra Lenovo oplever 90 % af it-ledere mangler i evnen til at beskytte virksomheden mod trusler drevet af kunstig intelligens. Udfordringen er primært stigende operationel kompleksitet og et fragmenteret ansvar på tværs af afdelinger og platforme.
For at løse dette præsenterer Lenovo en udvidet portefølje af sikkerhedstjenester. Målet er at samle enheder, teknologier og partnere i én samlet driftsmodel for at reducere sikkerhedskompleksiteten, mindske systemnedetiden med op til 50 % og sænke omkostningerne med op til 40 %.
Den nye portefølje byder blandt andet på en fuldt administreret sikkerhedsløsning, der integrerer teknologier fra virksomheder som Absolute, Cisco, Google, Microsoft, SentinelOne og Veeam.
- De ansvarlige for sikkerhed har ikke brug for flere værktøjer. De har brug for større sikkerhed for, at deres medarbejdere, enheder og data fortsat er beskyttet – samt tydeligt ansvar, når problemer opstår, siger Jens Henrik Thomsen, direktør for services & solutions i Lenovo i Norden.
- Når cyberhændelser opstår, skal organisationer ofte koordinere på tværs af flere leverandører, platforme og supportteams. Ved at samle pålidelige enheder, førende sikkerhedsteknologier, ekspertbaserede administrerede tjenester og markedsledende partnerskaber i én samlet driftsmodel hjælper Lenovo virksomhederne med at reducere kompleksiteten og samtidig styrke deres robusthed, så de kan fokusere på deres forretning og deres kunder, udtaler Jens Henrik Thomsen.
Udvidelsen inkluderer desuden værktøjet ThinkShield TraceLock. Det anvender en indbygget mobilforbindelse, så it-teams eksternt kan lokalisere og slette mistede enheder, selv når de er afbrudt fra netværket. ThinkShield TraceLock har været tilgængeligt siden 1. juli på udvalgte ThinkPad-enheder.