DDOS-angreb, et stigende problem for it-sikkerheden
Selv store internationale sites må bukke under, når cyberterroristerne retter de store tunge DDOS-kanoner mod dem. Men helt forsvarsløse behøver de dog ikke være, det påpeger it-sikkerhedsekspert
Del artiklen påDDOS-angreb er slemme; i Danmark har vi set, hvordan banker og ikke mindst Nets har måtte give op, når der har været et stort angreb mod dem. Men Jag Bains, CT hos DOSArrest internet Security fortæller til Telekommunikation, at selvom DDOS er en af de slemme angrebstyper, så er det ikke helt umuligt at dæmme op for dem.
-Men først er det vigtigt at forstå, hvad et DDOS-angreb rent faktisk er, hvordan mekanismen er, fortæller Jag Bains og fortsætter:
-Et DDOS-angreb kendetegnes ved at æde kapacitet, og på den måde tvinge webservere i knæ. Vi har set eksempler på DDOS-angreb, der æder helt op mod 300 Gbps af kapacitet – langt mere end selv de største og bedste webservere kan klare.
Når et DDOS-angreb finder sted, sker der meget forenklet sagt det, at mange forskellige computere, ofte i 100.000-vis, på én og samme tid sender en forespørgsel til en webserver. Ofte er det bare et ping, en lille hilsen der bare siger ”er du der?”. Det er normalt ikke noget, som en webserver har et problem med at svare på, men med de store mængder af forespørgsler, der kommer i forbindelse med et DDOS-angreb, betyder det, at webserveren ikke kan gøre andet end svare på alle de mange henvendelser, og meget ofte så ender det med at den kaster håndklædet i ringen og bare giver op.
-Så kan der ske flere ting. Enten ender det med, at én af webserverens sårbarheder kan angribes, og så er de cyberkriminelle pludselig inde på webserveren. Eller også så går webserveren bare i knæ og nægter at lave noget som helst andet. Det lyder måske ikke specielt katastrofalt, men hvis det er en hjemmeside, der er tilknyttet en webshop eller måske en betalingstjeneste som den dansk NemId, ja så er konsekvenserne meget omfattende, siger Jag Bains.
Forsøger at forsvare sig
Virksomhederne ved det godt og bruger mange ressourcer på at undgå at blive offer for et DDOS-angreb. Én af måderne at sikre sig på er ved at bruge teknikken, der kaldes for DDOS Absorption.
-DDOS Absorption er rigtig fin og forhindrer nedetider. Men den har nogle indbyggede problemer. Dels så koster den kassen, dels så virker den ikke mod de nye typer DDOS-angreb, vi ser, som er på vej, fortæller Jag Bains.
Der findes også en teknologi der kaldes for Blackhole, og her dirigeres al DDOS-trafik udenom webserveren og ned i et stort hul. Her er udfordringen blot at identificere DDOS-angreb hurtigt, for ellers så virker Blackhole-teknologien overhovedet ikke.
-Noget af det nyeste, vi ser i øjeblikket, er hybrid hardware og cloud-tjenester. Her forsøger vi at bruge de to teknologier sammen til at omdirigere angrebet, næsten som på samme måde som med et sort hul. Men ved at bruge kombinationen af hardware og cloud-tjenester, får vi en meget mere robust løsning, og den vil altid have adgang til de nyeste informationer via nettet, forklarer Jag Bains.
Men i bund og grund er det hele bare symptombehandling. Han er helt sikker på, at hvis vi skal have en chance mod DDOS-angreb, så handler det ikke om at patche systemer med hardware fra 3. part, eller at tilkøbe ekstern software, der skal hjælpe i forsvaret mod DDOS.
-Vi bliver nødt til at bygge systemer, hvor der ligger i deres arkitektur, at de kan identificere, analysere, afvise og modstå DDOS-angreb. Hvis de så oven i købet kan sende angrebet retur til afsenderen, så er det bare en ekstra bonus, påpeger Jag Bains.
DDOS ændrer sig
Problemet er blot, at godt nok så bliver forsvaret mod DDOS-angreb hele tiden bedre, men DDOS-angrebene ændrer også natur hele tiden.
-Som det er nu, er vi bagefter. Men heldigvis mister vi ikke afstand til de cyberkriminelle. Vi har, og vil nok, altid være bagefter, når det handler om DDOS, der findes ikke nogle proaktive teknologier, der kan beskytte mod dem. Når det handler om DDOS så er det et ’catch-up-game’. Jeg håber dog trods alt på, at vi med tiden nok skal indhente de cyberkriminelle, fortsætter Jag Bains.
Noget af det nye, vi ser omkring DDOS-angreb, er, at der kommer flere og flere målrettede DDOS-angreb. Og i den sammenhæng så laver de cyberkriminelle en ret god research først. Inden de retter et angreb mod en virksomhed, så har de tjekket den ud og fundet ud af, hvor det svageste led er, og så er det der, hvor de sætter ind.
-Det er ikke så underligt, at vi nu ser mere og mere målrettede og farlige DDOS-angreb. De cyberkriminelle bliver hele tiden mere motiverede. Før i tiden handlede det om at angribe ud fra politiske grunde, eller måske for at vise at man kunne. Men nu er angrebene økonomisk motiverede, og det kan vi se gør en enorm forskel, siger Jag Bains.
Samtidig har de cyberkriminelle bedre adgang til endog meget store botnets, som de kan lege for næsten ingen penge, og det hjælper dem også, når de skal sætte et massivt angreb ind.
-De cyberkriminelle har masser af kapacitet, båndbredde og hardware. De er ikke begrænsede af interne ressourcer eller politiker. Hvis de ønsker at angribe en virksomhed, så kan de gøre det med langt flere ressourcer end en virksomhed nogensinde kan håbe på at etablere, siger Jag Bains og slutter
-Derfor er det så pokkers vigtigt at have styr på sit forsvar mod DDOS, og hvis man så alligevel bliver ramt, så have en plan for hvordan man kommer tilbage igen, og ikke mindst hvad man så vil gøre efter et angreb.