App mod mødredødelighed
Danskproduceret app skal nedbringe mødredødelighed i den tredje verden
Del artiklen påDen danske humanitære organisation Maternity Worldwide har modtaget 3 millioner kr. fra medicinalvirksomheden MSD til at realisere udviklingsprojektet ”Mobile Health”, der skal nedbringe mødredødeligheden i den tredje verden ved hjælp af mobiltelefoner.
Blandt andet skal en app med danskproducerede animationsfilm forbedre gravide og barslende kvinders sundhed i Etiopien, hvor under 10 % i dag modtager professionel fødselshjælp.
Med pengene kan Maternity Worldwide give 2.000 landsbykvinder adgang til et mere sikkert graviditets- og fødselsforløb.
Den internationale medicinalvirksomhed MSD Danmark overrakte i dag en donation på 3 millioner kr. til organisationen Maternity Worldwide, der skal bruges til at forbedre mødre og gravides sundhed i Etiopien.
Donationen er en del af MSD for Mothers Global Giving Program, som uddeler donationer i næsten 20 lande verden over. Overrækkelsen fandt sted på MSDs danske hovedkontor i Ballerup, hvor Ellen Hillingsøe, der er personligt engageret i projektet, modtog donationen på vegne af Maternity Worldwide.
- hawin