Bankrådgivning via mobilen
Arbejdernes Landsbank først ude med ny kommunikationsservice på mobilbank
Del artiklen på Nu kan mobilbankkunder i Arbejdernes Landsbank kommunikere sikkert og gratis med deres kunderådgiver via mobilbank. Som det første pengeinstitut herhjemme lancerer banken nemlig en ny funktion til AL-MobilBank, der gør det muligt for kunderne at sende og modtage beskeder direkte til og fra deres kunderådgiver.Projektleder i Arbejdernes Landsbank, Trine Berg, glæder sig over den nye funktion, der gør det endnu nemmere at være kunde i Arbejdernes Landsbank. Med opdateringen af mobilbank-app’en bliver det desuden muligt at handle værdipapirer over mobilbank.
Nu er det slut med at bekymre sig om tid og sted, når man har behov for at komme i kontakt med sin kunderådgiver i Arbejdernes Landsbank. Som det første pengeinstitut herhjemme er banken nemlig nu klar med en ny funktion til bankens mobilbank-app, der gør det muligt for kunderne at sende og modtage beskeder direkte til og fra deres kunderådgiver, sådan, som det allerede er kendt fra AL-NetBank.
- Vi ønsker ganske enkelt at være til rådighed for vores kunder på alle tilgængelige platforme. Som den første bank i landet lancerer vi derfor en ny service, så vores kunder nemt, diskret og sikkert kan kommunikere med en kunderådgiver via vores mobile applikation, når blot man er logget ind. Beskederne er naturligvis gratis at sende og modtage, og alle beskeder er synlige og tilgængelige i både mobilbank og netbank, fortæller projektleder Trine Berg, Arbejdernes Landsbank.
fortsættes.....
Siden Arbejdernes Landsbank introducerede af AL-MobilBank tidligere på året, har mere end 24.500 af bankens kunder downloadet app’en på landsplan.
- Tilbagemeldingen fra vores filialer rundt omkring i landet er, at kunderne generelt har taget rigtig godt imod mobilbank-applikationen, som de oplever som en service, der gør det endnu lettere at være kunde i banken. Som moderne pengeinstitut tænker vi hele tiden over, hvordan vi kan være endnu mere tilgængelige for vores kunder, også selvom de ikke lige er i nærheden af en filial.
- Men som kunde er man naturligvis stadig hjerteligt velkommen i filialerne til en snak om banksager af en hver art – eller hvis man skal have hjælp til sin AL-MobilBank, understreger Trine Berg.
Foruden den nye kommunikations-service bliver det desuden muligt at handle værdipapirer direkte via AL-MobilBank. Dermed er to nye funktioner føjet til den i forvejen omfattende liste af brugervenlige funktioner i mobilbanken, der bl.a. omfatter betaling af indbetalingskort via telefonens kamerafunktion, tilmelding til BetalingsService, depotoversigt og overblik og graf over aktiekursudvikling.
De nye funktioner er klar i App Store eller Android Market alt efter, hvilken platform man benytter.
- hawin