Companymobile køber ZitCom Tele
Companymobile får fuld kontrol med både kunder og it-platform
Del artiklen på Det TDC-ejede Companymobile har netop købt ZitCom Tele. Det betyder, at Companymobile nu får fuld kontrol med både kunder og it-platform.I januar 2010 købte TDC Companymobile af netop ZitCom. I den forbindelse blev it-driften af de systemer, som Companymobile kører på, outsourcet til de tidligere ejere i ZitCom.
Esben Kolind Laustrup der er adm. direktør i Companymobile, forklarer, at årsagen var, at man primært ville koncentrere sig om salg og marketing og så outsource it-udviklingen.
- Efterfølgende har det vist sig, at det er vigtigt, at vi har kontrol med den it-platform, vi benytter. Derfor har vi besluttet at købe den resterende del af Companymobile, nemlig it-platformen, fra ZitCom. Det betyder, at Companymobile nu får fuld kontrol med både kunder og it-platform, siger Esben Kolind Laustrup.
Købet vil betyde et endnu tættere samarbejde mellem dem, der tegner og definerer løsningerne (product management i Companymobile), og dem, der udvikler løsningerne (udviklerne i ZitCom).
Companymobile sælger løsninger, så f.eks. en butikskæde eller en indkøbsforening kan oprette et mobilselskab og sælge abonnementer i eget navn til sine kunder. Companymobile kan tilbyde en komplet løsning, som bl.a. omfatter it, fakturering og al praktisk håndtering af kundeservice, slutkundeprodukter, mobiltelefoner og sim-kort.
Købet af ZitCom Tele betyder, at 30 medarbejdere bliver overdraget til Companymobile.
tøtte