CSC-aftale med Telenor Sverige

Telenor Sverige vælger CSC til it-outsourcing og tilføjer CSC BizCloud

Del artiklen på
CSC har underskrevet en fem års outsourcing-aftale vedrørende it-drift med Telenor Sverige AB, et af Sveriges største mobilselskaber. Aftalen følger i kølvandet på en tidligere aftale fra 2010, hvor CSC overtog Telenor Sveriges rating, billing-system, mediation og CRM-systemer.

CSC vil som en del af den nye aftale implementere deres "private cloud"-løsning, BizCloud, på stedet for at virtualisere og modernisere Telenor Sveriges it-drift. BizCloud vil gøre Telenor i stand til hurtigt at kunne drage nytte af agiliteten og den kommercielle fleksibilitet, som cloud-løsninger giver.

- CSC har klart demonstreret deres evne til at levere løsninger, der kan bidrage både til vores drift og overordnede mål, siger Martin Petersén, Chief IS/IT og Chief Operations Officer hos Telenor Sverige AB.

- Vi forventer, at CSC&s bestræbelser på at modernisere hele vores serverinfrastruktur vil gavne både vores kunder samt vores interne processer.
Aftalen indebærer flytning af et antal Telenor-medarbejdere til CSC. Forflytningsprocessen startede i september og forventes at være fuldført i januar 2012, hvor CSC overtager det fulde ansvar for levering af sikre, skalerbare og forenklede ydelser til Telenor.

- Vi er glade for, at Telenor Sverige valgte CSC som partner i dette strategiske initiativ og også for, at de anerkender det unikke værditilbud, vi kan tilbyde inden for cloud-ydelser, siger Jørgen Jakobsen, Nordic Director, Technology & Consumer Group, CSC.

- Den nye kontrakt understøtter vores stærke engagement i Telenor Sveriges langvarige succes og styrker endvidere vores position i Telco-industrien.

- Med denne aftale understreger CSC vores position som global leverandør af cloud
services og managed services på tværs af organisationen, siger Siki Giunta, Vice President, Global Cloud Services and Software, CSC.

CSC BizCloud er verdens første "på stedet" private cloud-løsning og faktureres som en service fra en standardprisliste. BizCloud er bygget med Vblock, den førende løsning fra VCE Company, der inkluderer VMWare hypervisor, Cisco-netværk, compute og storage fra EMC.

Telenor Sverige AB er leverandør af tele-, data- og mediekommunikationsydelser. Med mere end 2 mio. abonnenter, en omsætning i 2010 på SEK 11,3 mia. samt en arbejdsstyrke på 2.200 medarbejdere (4. kvartal 2010) er virksomheden en af Sveriges største telekom-operatører. Telenor Sverige AB er en del af Telenor Group.

tøtte