Digitalt legetøj vinder nordisk innovationspris
Firmaet Toca Boca, der laver digitalt legetøj til børn, har vundet Telenors innovationspris &Telenor Digital Winners Prize 2011
Del artiklen på Med æren følger også 200.000 norske kroner og mulighed for forretningsudvikling sammen med Telenors digitale udviklingsselskab Comoyo.Svenske Toca Bocas intuitive børnespil til smartphones og tablet pc’er er siden lanceringen i marts 2011 blevet downloadet 2,7 millioner gange og er dermed en digital vinder og kilde til inspiration for skandinavisk mobilinnovation.
- Med prisen anerkender vi Toca Bocas udvikling af digitalt legetøj til trykfølsomme skærme, hvor fokus er på åben leg og læring, og hvor børn i alderen to til seks år trygt kan gøre deres første interaktive, digitale erfaringer. Vinderen er et eksempel på nytænkning i et forsknings- og udviklingsmiljø i tæt samarbejde med brugerne, i dette tilfælde børnene, siger formand for juryen Rolv-Erik Spilling, der er Senior Vice President i Telenor.
Fem danske virksomheder var blandt kandidaterne til Telenors innovationspris: Mads & Vitus, Endomondo, Xstream, Netop Solutions samt Gignal.