Draka skifter navn

Inden årets udgang sammenlægges de to Draka divisioner i Danmark under firmanavnet Prysmian Group Denmark A/S

Del artiklen på
Februar 2011 blev hollandske Draka og italienske Prysmian sammenlagt i én virksomhed, med i alt 97 fabrikker i 50 lande og godt 22.000 ansatte. Konsolideringen var et perfekt match mellem to af branchens stærkeste og mest respekterede brands globalt. Som gruppe opererer de globalt med udvikling, produktion, logistik og installation af kabler og kabelsystemer. Med en stærk positionering på højteknologiske markeder, har de et af markedets bredeste sortiment af kabelprodukter og -services samt teknologisk know-how.

Udvidet portefølje
Konsolideringen gør, at der nu kan tilbydes det danske marked en markant udvidet produkt-portefølje og bredere systemløsninger til segmenter såsom industri, telekom og infrastruktur, som Prysmian brandet traditionelt er meget stærke på.

Prysmian Group leverer kabelløsninger til både el-netoperatører og energiselskaber, industrien, el-grossister og installatører til generering og distribuere af energi. Herunder produkter og løsninger til underjordisk og -søisk energitransmission og -distribution til både industrien samt bolig- og erhvervsejendomme såvel som fiberoptiske løsninger til FTTH, telekom og datatransmission.

Ny koncern webside
Integrationsprocessen mellem de to koncerner forsætter endnu en tid, men som synligt resultat på sammenlægningen har Prysmian Group lanceret en ny koncern webside, der integrerer information fra alle firmaets 50 selskaber globalt. Opbygningen er brugervenlig og tænkt som et overordnet og altomfattende sted for oplysninger fra koncernen om projekter, kontrakter, produktinnovation, finansielle resultater og investeringer.

Dertil giver hjemmesiden adgang til dedikerede beskrivelser, brochurer og kataloger vedrørende alle koncernens 16 markeds-segmenter, med værktøjer til enten produkt- eller applikationssøgning. Koncern hjemmesiden er på engelsk og tilføjes, som del af en videregåede proces, en danskversioneret udgave til næste år.

Prysmian Group hjemmeside har følgende dedikerede forretningsområder:

• Automobil
• El-distribution
• Elevator
• Fiber
• Grossist & installatør
• HV & marine
• Industri
• Infrastruktur
• Luftfart
• Militær & forsvar
• Multimedia
• Olie & gas
• Specialiteter & OEM
• Telekom
• Tilbehør & services
• Vedvarende energi

-mo



Læs mere om Prysmian Group her