Effektiv dokumenthåndtering
Hafslund effektiviserer arbejdsprocesserne med IFS Document Management
Del artiklen på Hafslund Nett, som er en af Norges største energivirksomheder, har implementeret IFS Document Management for at fremme effektiv proces- og systemudnyttelse. Implementeringen har blandt andet omfattet en overførsel af mere end 350.000 dokumenter fra Hafslunds gamle Hummingbird-system til IFS Document Management.Et af Hafslund Netts primære mål med et nyt dokumenthåndteringssystem var at effektivisere dokumenthåndteringsprocesserne for derved bedre at kunne understøtte virksomhedens kerneområder; projekt, vedligehold og drift.
Ved at reducere antallet af systemer kan Hafslund nu gemme alle dokumenter på ét sted, som en integreret del af Hafslund Netts eksisterende IFS-moduler.
- For Hafslund Nett er projektet en ambition om at forny vores rutiner, effektivisere vores arbejdsprocesser og konsolidere vores forretningsapplikationer. Ved at være fuldt integreret med IFS Applications kan IFS Document Management gøre alle de dokumenter tilgængelige, som er tilknyttet f.eks. arbejdsordrer, anlæg, henvendelser og dokumentmapper.
Resultatet er funktionalitet, som giver en merværdi, der overgår specialiserede dokumenthåndteringssystemer, siger Dag Akselsen, Leder for IKT- og AMS Strategi hos Hafslund Nett.
Et område, hvor implementeringen har effektiviseret dokumentationsprocessen, er integrationen mellem tredjepartssystemer og IFS Applications. Hafslund kan nu oprette, udvikle og gemme dokumenter via hovedprocesser, som er integreret med tredjepartssystemer som GIS og Microsoft Office/Outlook. Dokumenterne kan herefter følges op ved hjælp af IFS Document Management.
- Samarbejdet mellem IFS og Hafslund Nett har været gensidigt givende og proaktivt. De umiddelbare fordele er øget kontrol gennem hele dokumentationskæden samt konsolidering af vores samlede arbejdsprocesser, siger Akselsen.
Løsningen, som er i overensstemmelse med norsk lovgivning, er tilpasset til at opfylde virksomhedens hovedmål: at opnå bedre kundeservice og en nemmere og mere effektiv arbejdsdag. Dokumenter oprettes og arkiveres på et sted i systemet, som understøtter Hafslund Netts forretningsprocesser og funktioner på den mest effektive måde.
tøtte