Farvestærk skærmteknologi
Ny teknologi genskaber farverne på LED-monitoren så de altid er i den rigtige farveskala
Del artiklen på Samsungs nye monitor SA850 er den første monitor på markedet, der er udstyret med Samsungs skærmteknologi PLS. Med denne nye teknologi genskabes farverne på LED-monitoren altid i den rigtige farveskala og påvirkes ikkeaf, at du betragter monitoren fra siden, eller ser indholdet fra to computere samtidigt på monitoren.Samsungs egenudviklede PLS-teknologi, "Plane-to-Line Switching", blev første gang anvendt i Samsungs tablet-computer Galaxy Tab 10.1, og nu overføres teknologien til Samsungs nye monitor SA850. PLS-teknologien giver en hundredprocent farvegengivelse, hvilke betyder, at de farver, du ser på monitoren, altid svarer til farveskalaen fra farveprofilstandarden sRGB.
SA850 er dermed oplagt til virksomheder, der stiller høje krav til billedkvalitet, og som eksempelvis arbejder med fotoredigering, videoproduktion, design, CAD-tegninger eller detaljeret analyse af billeder f.eks. i medicinalindustrien.
SA850 har desuden en betragtningsvinkel på 178 grader både vertikalt og horisontalt, hvilket betyder, at hverken monitorens lysstyrke, eller farverne i menuer og indhold påvirkes af, hvordan du sidder og står i forhold til monitoren.
Tynd LED-skærm, der arbejder for to
Med SA850&s store 27 tommer LED-monitor er det muligt at tilslutte to computere til monitoren samtidigt via det dobbelte DVI-stik. På denne måde kan der vises to skærmbilleder uden at det påvirker monitorens høje opløsning. Det gør det enkelt for brugeren at anvende flere computere samtidigt, eller dele indhold med en kollega, hvis man arbejder flere sammen om et projekt. Har du brug for at få vist indhold på monitoren vertikalt, kan den tynde LED-monitor desuden roteres 90 grader.
PLS-panelet lader mere lys passere sammenlignet med tilsvarende paneler på markedet. Dette sammen med LED-baggrundsbelysningen betyder, at SA850 har et lavt strømforbrug på kun 69 watt ved normal brug. Og med automatisk dvaletilstand og flere andre energibesparende funktioner at vælge imellem, behøver du aldrig at bruge mere energi end nødvendigt.
Samsung SA850 kommer også i en model med en skærmstørrelse på 24 tommer.
tøtte