Fuld fart på kobberforbindelser
Superhurtigt bredbånd med VDSL2 vektor-teknologi giver hastigheder på 100 megabits pr. sekund
Del artiklen på Alcatel-Lucent har taget et væsentligt skridt for at udnytte de eksisterende kobber-forbindelser til superhurtigt bredbånd. Dermed kan udbydere af bredbånd markant øge både hastigheder og kapacitet i de eksisterende kobber-netværk og tilbyde forbrugere og virksomheder bredbånd med 100 megabits pr. sekund (Mbps) og derover.Alcatel-Lucent er den første teknologileverandør, der tilbyder en kommerciel løsning inden for VDSL2 vektor-teknologien. Løsningen gør det muligt at udnytte eksisterende kobber-forbindelser til at tilbyde endnu flere abonnenter bredbånd, og det kan ske hurtigere end tidligere. Dermed kan ejerne af kobber-forbindelserne opnå en hurtigere forrentning af deres investeringer.
Med den nye løsning fra Alcatel-Lucent kan bredbåndsudbydere bedre følge med forbrugernes efterspørgsel efter hurtigere bredbånd. Alcatel-Lucent forudser, at efterspørgslen efter hastighed vokser med 15 procent om året. Dermed vil behovet være 50 Mbps i 2015 og 90 Mbps i 2020. Europa-kommissionen har i sin Digitale Agenda sat som mål, at alle borgere har adgang til 30 Mbps i 2020, og at halvdelen af de europæiske husstande har adgang til 100 Mbps i 2020.
Desuden har myndigheder i mange lande indset, at hurtige bredbåndsforbindelser er afgørende for at tilbyde borgerne digitale sundhedsløsninger, uddannelse over nettet og i det hele taget styrke samfundets vækst.
Ifølge analytikere kommer Alcatel-Lucent’s initiativ, der gør VDSL2 vektoring til en kommerciel løsning, på det rette tidspunkt. Ved at gøre det muligt at udnytte eksisterende kobber-forbindelser til superhurtigt bredbånd imødekommer Alcatel-Lucent udfordringerne med at tilbyde fiber-forbindelser til husstandene. VDSL2 vektoring udnytter samspillet mellem fiber i kernenetværket og kobber-forbindelser til husstandene.
Om VDSL2 vektoring
VDSL står for ”Very-high-speed Digital Subscriber Line”. Download-hastighed på 100 Mbps kan opnås på distancer op til 400 meter og 40 Mbps op til 1000 meter. Vektoring opnår de høje hastigheder ved at udelukke interferens mellem kobber-linjer, som er en stærkt begrænsende faktor for at øge hastigheden.
En dynamisk proces sørger for, at såkaldt ”krydstale” bliver målt og udelukket, så alle linjer kan rumme langt højere kapacitet.
tøtte