Funky rød mobil under træet
Der er godt nyt til dem, der kæmper med, hvad de skal lægge under træet til forældre og bedsteforældre. Mobilproducenten Doro lancerer årets julegaveidé til senior-segmentet
Del artiklen på Mobiltelefonen, Doro PhoneEasy 615, som blev lanceret i sommers, kommer nu på markedet i en funky rød udgave. Den populære telefon fra den svenske mobiltelefonproducent, har et brugervenligt mobilkamera, som gør det nemt at sende personlige julehilsner – selv for nybegyndere.Takket være mobiltelefonens kamera, mms-funktion og enkle menu kan man med få tryk tage et billede, se det og sende det videre til venner og bekendte. Det gør mobilen til en god hjælper for nybegyndere, når der skal sendes personlige julehilsner, eller de hyggelige julestunder skal foreviges.
Doro PhoneEasy 615 er udviklet med henblik på at gøre mobiltelefoni så enkelt som muligt, og modellen er udviklet i samarbejde med den svenske designvirksomhed Ergonomidesign.
Modellen er med klap, og det gør det muligt at besvare og afslutte opkald blot ved at åbne eller lukke telefonen.
- Vi oplever ofte, at tastaturlåsen er et problem for især de ældre kunder, som har vanskeligt ved at finde og trykke på to forskellige knapper hurtigt efter hinanden. Klappen betyder samtidig, at man undgår, at telefonen ringer op, mens den ligger i tasken, forklarer Camilla Nilsson, marketing manager hos Doro.
fortsættes....
Mobiltelefonen har store, adskilte taster, høj og tydelig lyd samt en skærm med skarp kontrast, der gør det lettere at læse tekst og se billeder. Kameraet er på 3,2 megapixel med 8 x zoom. Det aktiveres nemt via en genvejstast, og betjenes let via en tilpasset menu. Den indbyggde blitz gør det muligt at tage fine billeder, selv nu hvor vintermørket kryber ind på os.
Telefonen har desuden genvejstaster til tre forprogrammerede telefonnumre, mobilkamera og SMS-funktion.
Doro lancerer samtidig modellen Doro PhoneEasy 610 i rød. Den er efterfølgeren til bestseller-modellen Doro PhoneEasy 410gsm, som i 2010 blev kåret som den bedste ældremobil i Forbrugerrådets blad Tænk. Det er en lidt enklere mobiltelefon uden kamera, men stadig med klap og en enkel betjening.
- hawin