Høring om forslag til ITU-konference

Høring over fælleseuropæiske forslag til ITU&s World Radiocommunication Conference 2012 (WRC-12)

Del artiklen på
IT- og Telestyrelsen har den 29. juli 2011 udsendt en høring over fælleseuropæiske forslag til ITU&s World Radiocommunication Conference 2012 (WRC-12).

ITU (International Telecommunication Union) afholder en verdensomspændende radiokonference (WRC-12) i Genève i perioden 23. januar - 17. februar 2012. Konferencens primære formål er at revidere det internationale radioreglement. Radioreglementet indeholder de overordnede internationale regler inden for frekvensforvaltning. WRC’er afholdes normalt ca. hvert fjerde år.

De første fælleseuropæiske forslag til konferencen foreligger nu, og IT- og Telestyrelsen skal senest den 15. oktober 2011 tilkendegive, om Danmark vil være medunderskriver på de enkelte fælleseuropæiske forslag.

IT- og Telestyrelsen forestår på Danmarks vegne det internationale samarbejde i forbindelse med bl.a. ITU’s afholdelse af WRC’er.

I Europa foregår forberedelsesarbejdet til WRC’er i regi af den europæiske samarbejdsorganisation CEPT, der omfatter 48 lande. IT- og Telestyrelsen deltager på Danmarks vegne i dette arbejde.

De første fælleseuropæiske forslag til konferencen blev endeligt godkendt på det seneste forberedelsesmøde. De resterende fælleseuropæiske forslag vil skulle endeligt godkendes på det sidste forberedelsesmøde, som holdes i starten af november 2011.

For at få fastlagt den danske holdning til forslagene, har IT- og Telestyrelsen iværksat en national høring over forslagene. Høringen kan findes på borger.dk (høringsportalen).

Den endelige danske holdning til de enkelte fælleseuropæiske forslag vil bero på resultatet af høringen samt den efterfølgende forelæggelse for ministeren af udkast til mandat for den danske delegation ved WRC-12.

tøtte