Hoteller klar til infotainment
Locatel og Philips øger danske hotellers indtjeningsmuligheder ved hjælp af innovativ infotainment tv-løsning
Del artiklen på Den nye infotainment tv-løsning gør det bl.a. muligt for hotellerne at øge deres indtjening pr. værelse gennem målrettet markedsføring af egne services samt markedsføringsindtægter fra f.eks. lokale tredjepartsaktører.Hotelbranchen står i disse år over for en række divergerende udfordringer: Finanskrisen har for mange hoteller resulteret i et faldende antal gæster samt faldende indtjening pr. værelse.
Dertil kommer, at kunderne har stigende forventninger til kvaliteten af hotellernes services. Derfor må hotellerne finde nye veje for at tiltrække og fastholde gæster.
En af måderne er at styrke hotellernes in-room services med en innovativ infotainment tv-portal, der ikke kræver tunge investeringer, fordi den blot kan køre på hotellets eksisterende smart-tv og internetforbindelse. På den måde overflødiggøres omkostninger, som er nødvendige med andre typer af tv-løsninger, til opgradering af hotellets interne kabelsystemer samt installering af set-top-bokse i alle rum m.m.
Locatel, der er en af Europas førende virksomheder inden for interaktive multimedieløsninger, introducerer sammen med Phillips en innovativ infotainment tv-løsning til hotelbranchen, som sælges sammen med Philips MediaSuite-fjernsyn. Infotainment tv-portalen hedder “Eclipse MiRA”.
Tv-portalen er udviklet af Locatels R&D-afdeling med det formål at øge indtjeningen pr. værelse gennem målrettet markedsføring af egne services samt markedsføringsindtægter fra f.eks. lokale tredjepartsaktører hos 3- og 4-stjernede hoteller.
fortsættes.....
Med hjælp fra Philips har Locatel skabt et multimediebaseret infotainment-system, der er bygget på den åbne standard HbbTV (Hybrid broadcast broadband TV) til forbundne fjernsyn.
Eclipse MiRA er udover at være nem og billig at installere også i stand til at levere interaktive online-services via en eksisterende internetforbindelse eller WLAN-infrastrukturen, så man slipper for at bruge en set-top-boks.
Takket være samarbejdet med Philips og deres nye 32" og 40" MediaSuite LED-fjernsyn med 400MHz Perfect Motion Rate giver Eclipse MiRA-løsningen hotellets gæster mulighed for at nyde en knivskarp billedkvalitet.
Dertil kommer, at hotelejerne med Philips MediaSuite-tv (energy label A) kan reducere deres energiforbrug. Med fjernsynenes DVB-T/C og samlede kanalhåndteringsplatform har hotellerne mulighed for at genbruge deres eksisterende digitale tv headend.
- Vi er enormt stolte af og glade for at lancere vores nye Eclipse MiRA-løsning. Grundet TCO har et stort antal 3- og 4-stjernde hoteller gennem de seneste år kun været i stand til at yde en begrænset service på hotelværelset med et separat tv og digitale tv-kanaler – noget, der i dag ikke imødegår gæsternes forventninger til et hotelophold i tilstrækkelig grad.
- Vi forventer at se Eclipse MiRA som en stærk business-driver, som kan være med til at hæve standarden på disse hoteller. Dette er en enestående mulighed for at udvide vores portefølje inden for vores allerede populære high-end-serie af IP-tv, Eclipse. Philips er helt sikkert den partner, der skal til, for at gøre det til en kommerciel succes, siger CEO i Locatel, Pierre Lestage.
- hawin