HP investerer massivt i it-sikkerhed

Nu er det slut med flere forskellige, omkostningstunge procedurer og systemer til at håndtere virksomhedens samlede it-sikkerhed

Del artiklen på
HP har lanceret en ny portefølje af sikkerhedsløsninger, der hjælper virksomheder med både at vurdere, omsætte, håndtere og optimere deres sikkerhedsinvesteringer – og samtidig oprettes en ny forretningsenhed med fokus på it-sikkerhed.

HP har udvidet Enterprise Security Solutions portefølje, som er designet til at hjælpe virksomheder med at etablere og udføre en omfattende og mere sammenhængende it-sikkerheds strategi. Denne portefølje adresserer det stigende antal it-trusler, som udspringer af et øget brug af mobile eller cloud-baserede teknologier samt sociale medier i virksomhederne.
i
En ny undersøgelse, som HP har fået gennemført1, viser at antallet af trusler fra it-kriminelle stiger samt, at kompleksiteten i angrebene vokser støt. Mere end 50 pct. af toplederne, som medvirker i undersøgelsen, peger på, at de har oplevet en stigning i it-sikkerhedsbrud, inden for virksomheden, i løbet af det seneste år.

Næsten 30 pct. fremhæver, at it-sikkerhedsbruddet kom fra en uautoriseret, intern kilde, mens 20 pct. har oplevet et it-sikkerhedsbrud forårsaget af en ekstern kilde. Den udvikling stiller nye og højere krav til virksomhederne, og det er HP klar til at hjælpe dem med.

- Organisationer oplever i dag i stigende grad på egen krop behovet for at etablere en sammenhængende, levedygtig strategi for håndtering af risici og it-sikkerhed, der sikrer deres aktiver på tværs af virksomheden, samt beskytter virksomhedens omdømme. Virksomheder kan ikke eliminere alle risici, men må i stedet håndtere dem til deres egen fordel, hvilket i dag kræver en stærk, sammenhængende sikkerhedsløsning overfor de øgede trusler mod it-sikkerheden.

HP’s nye Enterprise Security Solutions portefølje er netop skræddersyet til virksomhedernes behov og ved at assistere virksomhederne gennem den samlede sikkerhedsprocedure – at vurdere, omsætte, håndtere og optimere virksomhedens it-sikkerhed og dermed dens investeringer, siger Flemming Sustmann, der er ansvarlig for software i HP Danmark.

Den nye HP Enterprise Security Solutions portefølje indeholder en lang række it-sikkerhedsløsninger, der giver virksomhederne nye muligheder for sammenhængende at vurdere og håndtere it-sikkerheden.

En af de nye funktionaliteter er en såkaldt HP Enterprise Security Discovery Workshop, som giver et indblik i virksomhedens sårbarhed over for eksterne og interne sikkerhedstrusler. Samtidig lanceres The HP Digital Vaccine Labs’ (DVLabs) Cyber Security Risks Report, som giver virksomhederne et detaljeret, samlet overblik over deres sårbarhed og de generelle trusler og it-angreb, der er blevet rapporteret for første halvår af 2011.

Den halvårlige rapport af de kendte it-trusler, giver virksomhederne mulighed for at vurdere og opdatere deres it-sikkerhedsprocedurer.

Som led i HP’s nye it-sikkerhedspakke samler man det bedste af det bedste fra HP’s omfattende software opkøb gennem de seneste år; ArcSight, Fortify og HP’ eget TippingPoint i HP Security Intelligence and Risk Management platformen, der tilbyder virksomheder applikations- og netværksbeskyttelse, som sikrer it-infrastrukturen mod sofistikerede it-angreb.

Som hjælp til virksomhederne med at overvåge deres it-sikkerhedsberedskab lancerer HP, HP Secure Boardroom – en omfattende online portal, til virksomheder, der kombinerer eksisterende sikkerhedsdatakilder i én samlet pakke, der gør det nemt for ledelsen og de it-ansvarlige at få overblik over sikkerhedssituationen på én gang.

For at styrke den nye it-sikkerhedssatsning opretter HP på verdensplan en ny forretningsenhed, der udelukkende skal tage sig af it-sikkerhedsporteføljen.

tøtte