Hver tredje kender ikke sin mobilforsikring
Selv om mobiltelefonen er folkeeje i Danmark, ved mange danskere ikke, om deres dyre gadget er dækket af deres forsikring eller ej. Det viser ny undersøgelse
Del artiklen på Danskerne ved måske – måske ikke – om deres nye bedste ven er forsikret. Hver tredje dansker har med andre ord ingen anelse, om deres mobiltelefon er dækket af deres forsikring. Det viser en ny undersøgelse foretaget af Gallup for Gjensidige Forsikring.- Det overrasker mig, at hver tredje dansker ikke ved, om deres forsikring dækker, hvis de mister deres mobiltelefon. Vores opfordring er derfor, at man undersøger, hvad ens forsikring dækker, så man ved, hvordan man står, hvis man får sin telefon stjålet, eller den går i stykker, lyder det fra koncerndirektør i Gjensidige Forsikring Kim Rud-Petersen.
Mens hver tredje dansker ikke ved, hvordan de er dækket, hvis de mister deres telefon, eller den går i stykker, kan blot hver femte person med sikkerhed sige, at deres telefon er dækket af en forsikring. Det er derfor vigtigt for Gjensidige, at skabe mere klarhed omkring hvilken dækning forsikringerne tilbyder.
- Mange ved ikke, om deres normale forsikring dækker, hvis telefonen eksempelvis bliver stjålet. Hos Gjensidige er vores kunder allerede dækket mod tyveri af mobiltelefoner gennem deres indboforsikring.
- Vil man have yderligere dækning mod skader på telefonen, tilbyder vi desuden en tilvalgsforsikring, der dækker al elektronik mod uheld og skader, siger Kim Rud-Petersen.
fortsættes....
Men med nye smartphones er det ikke kun pengepungen, det går ud over, hvis telefonen falder i de forkerte hænder, eller går i stykker.
- Vi ser at flere og flere vælger smartphones, der kan fyldes med mange personfølsomme informationer. Derfor bør man sikre sig, at telefonen er let at spore, hvis den bliver stjålet, og at det er muligt at slette telefonens data eksternt,” lyder anbefalingen fra Gjensidige
Tv’et, der i mange år har været et rodfæstet stuealter i 98% af de danske hjem, må nu kigge sig nervøst over skulderen. For de senere år er mobiltelefonien kun blevet endnu mere populær og udbredt.
Danmarks Statistik anslår, at hele 97% af den danske befolkning har mobiltelefoner, og at hver tredje danske familie har en eller flere såkaldte smartphones. Det er derfor tæt på at være et af de kæreste ejer for den digitale dansker.
- hawin