Indkøb af IT-udstyr kan ikke stå alene
Mange lærere må selv regne ud, hvordan folkeskolernes interaktive tavler, nyindkøbte tablets og computere virker, viser en ny undersøgelse, som DR har foretaget blandt 23 kommuner
Del artiklen på De nye tal ærgrer erhvervsorganisationen Dansk Erhverv: ’Udstyr kan ikke stå alene, skolerne børe have en plan for implementering af brugen af IT og ikke mindst efteruddannelse af lærerne,’ lyder meldingen.- Vi ved, at det er afgørende for børns indlæring, at vi får implementeret IT i folkeskolen, men det er ikke gjort ved, at man blot går ud og indkøber nyt udstyr. Det er kun første skridt på vejen, siger Christian Ohm, chefkonsulent i Dansk Erhverv.
For at løfte folkeskolen digitalt må man tage højde for flere udfordringer:
- Man bliver selvfølgelig nødt til at starte med udstyret, fx en stabil it-infrastruktur og tidssvarende udstyr. Men det må aldrig stå alene, for hvis lærerne ikke har de rette kompetencer i at undervise digitalt, er projektet dødfødt fra starten.
- Her er det oplagt at kigge på, om de penge der allerede er afsat til efteruddannelse i langt højere grad bør bruges på It eller i det mindste sikre at den traditionelle kurser i fag som f.eks. matematik og tysk integrerer de digitale muligheder i undervisningen, siger Christian Ohm.
fortsættes.......
Hele 9 ud af 10 danskere ønsker, at den enkelte skole har en plan for deres brug af it. Det viser en befolkningsundersøgelse foretaget af Interreseach for Dansk Erhverv i november 2011.
Og netop en klar plan er ifølge Dansk Erhverv et afgørende element for, at den danske folkeskole får succes med implementeringen af IT i undervisningen:
- Der bør være en klar retning fra ledelsen om, hvordan man har tænkt sig at implementere IT i undervisningen. Vi har i den grad brug for succeser med IT-projekter i folkeskolen, og det kræver altså, at man tænker projekterne grundigt igennem fra start til slut, afslutter Christian Ohm.
- hawin