Interaktiv løberute i Søndermarken

Frederiksberg Kommune og Slots- og Ejendomsstyrelsen HAR ÅBNET interaktiv løberute med LED-belysning

Del artiklen på
Friske og aktive københavnere kan nu glæde sig over, at de, både når det er lyst og mørkt, kan tage løbeskoene på og nyde en indbydende og interaktiv oplevelse, mens de motionerer. Den 2,5 kilometer lange løberute i Søndermarken er nemlig indrettet med en indbygget LED-belysning, der interagerer med løberen.

Den digitale funktion fungerer i al sin enkelthed ved, at løberen på forhånd kan indstille, hvor hurtigt han eller hun vil færdiggøre ruten. Og hvis løberen har anskaffet sig en lille chip til løbeskoene, vil lyset på løberuten følge med rundt og vise, hvor hurtigt løberen skal løbe for at nå i mål til den ønskede tid.

Den interaktive belysning ved løberuten i Søndermarken er leveret af Philips, der målrettet arbejder på at levere innovative og kreative lysløsninger til byudvikling og øget velvære i byerne. Thomas Skovgaard, kommerciel direktør i Philips Nordic, håber og tror på, at københavnerne vil opleve, at den interaktive løberute skaber et rum, som løberne også kan bruge om aftenen samtidig med, at den forbedrer atmosfæren og løbeoplevelsen i Søndermarken. Han udtaler i den forbindelse:

- Det er vigtigt, at Københavns grønne områder er imødekommende og livlige, så alle kan få en løbetur i inspirerende omgivelser selv efter mørkets frembrud. I Søndermarken er der nu mulighed for at tage en sjov løbetur på alle tidspunkter. Jeg håber derfor, at alle friske og motionsglade københavnere vil tage ud og prøve den interaktive løberute og få en anderledes løbeoplevelse".

Inden løberen begynder løbeturen på ruten, vælger man mellem seks løbetempi. Farven på LED-lyset, der lyser op langs ruten, indikerer det valgte tempo, som løberen skal følge rundt i parken. LED-lyset er dog ikke blot praktisk at anvende på løbeturen - den er også helt i tråd med tidens ånd, hvad angår bæredygtighed og energieffektivitet:

- Belysningen på løberuten i Søndermarken er indrettet på baggrund af innovativ og fleksibel LED-teknologi, der bruger mindre energi end de fleste andre lyskilder. Eksempelvis dæmpes LED-belysningen på armaturerne omkring løberuten fra 10W til 3W, når der ikke er mennesker tilstede i parken. Fordelen ved denne belysning er, at vi forbedrer atmosfæren og funktionaliteten af Søndermarken, mens vi samtidig energieffektiviserer og skaber bæredygtighed, siger Thomas Skovgaard.

Fakta om løberuten:
- Løberuten er 2,5 km lang
- Der er seks løbetempi, som man vælger imellem inden start. Farven på lyset langs ruten indikerer det valgte tempo, som løberen skal følge
- Langs ruten er der opsat 124 armaturer af mærket CitySwan, der er forsynet med LED-lys
- Effektforbrug for LED-lyset på armaturerne langs ruten er 10W, og 3W når der ikke er mennesker i parken
- Der er seks armaturer per 100 meter, og de sidste 400 meter af løberuten oplyses af almindelige CitySwan med LED på mast. Effekten er 32W
- Rundt om i parken er der opsat CitySwan armaturer på mast - armaturer der sidste år vandt Dansk Design Pris

tøtte