Kan du tænke uden internetadgang?
Konferencen "Internetdagen 2011" stiller skarpt på, hvad fremtidens internet betyder for din hverdag
Del artiklen på Internettet spiller en stadig større rolle i hverdagen. Vi kan gå online overalt, og mange kan ikke forestille sig en hverdag uden mulighed for et besøg i cyberspace. Det redskab, vi ikke kan undvære, udfordrer derfor vores måde at agere på i dagligdagen.Konferencen "Internetdagen 2011" stiller skarpt på, hvad fremtidens internet betyder for din hverdag, når danske og internationale interneteksperter besøger Tivoli Congress Center i København den 11. oktober.
Internettet er et univers af information, som blot venter på at blive delt. Og ifølge eksperter i en kvalitativ analyse foretaget af DIFO, er det digitale menneskes hukommelse er delvist lagret på internettet.
Oplysninger om, hvem dine venner er, og hvor de bor, står indprentet i cyberspace. Har du glemt en fødselsdag vil sociale medier som Facebook minde dig om det. Og skulle du få behov for viden, du ikke troede, du manglede, kan du til hver en tid gå online fra computeren eller smartphonen, hvor søgetjenester som Google og Wikipedia giver dig adgang til uanede mængder af oplysninger. Men hvad betyder de mange informationer for vores måde at tænke på?
På konferencen "Internetdagen 2011" taler Jens D. Mikkelsen, dr. med og hjerneforsker hos Neurobiologisk Forskningsenhed på Rigshospitalet om, hvordan internettet påvirker vores måde at lære på.
- Vores tænkemåde har ændret sig på grund at internettets store indflydelse på hverdagen. Internettet rummer en utrolig mængde information, og det er umuligt for vores hjerne at holde styr på alle detaljer.
Derfor bliver webmediet nødvendigt at have ved hånden - som en slags ekstra hjerne, der kan passe på alle de informationer, vi ikke kan huske i hverdagen. Det har sine fordele, men kan også medføre en overflod af information, der påvirker vores evne til at koncentrere os, fortæller Jens D. Mikkelsen, dr. med.
Klædt på til internettet
Netop fordi internettet fortsætter sin udvikling og bliver en stadig større del af vores hverdag, afholder man "Internetdagen 2011" i København i oktober. Her kan man høre interneteksperter som Anette Høyrup, Andrew Keen, Jonas Hedman og Jens. D. Mikkelsen uddybe deres syn på det virale menneske.
- Internettets udvikling betyder ikke, at vi går en mere usikker fremtid i møde. Men vi skal tage stilling, når vi tager digitale skridt i cyberspace. Konferencen skal hjælpe os til at tackle de udfordringer - teknologiske, som menneskelige - som vi møder i fora, i og uden for Cyberspace, siger Henrik Udsen, formand for Dansk Internet Forum.
tøtte