Klar kommunikation i Nordsøen
Alcatel-Lucent hjælper Tampnet i Norge med at forbedre kommunikationsnetværk til olie- og gasfelter i Nordsøen
Del artiklen på Et nyt IP-baseret system håndterer den hastigt stigende mængde datatrafik og giver større driftssikkerhed i takt med, at Tampnet udvider sit kommunikationsnetværk til flere lokaliteter i regionen.Alcatel-Lucent er blevet engageret af det norske Tampnet til at forbedre fleksibiliteten og robustheden i selskabets højkapacitets-kommunikationsnetværk, der servicerer olie- og gasefterforskning og produktionsfaciliteter både off-shore og på land i og omkring Nordsøen.
Tampnet’s store off-shore kommunikationsnetværk sørger for livsvigtige forbindelser med kundernes aktiviteter i Nordsøren, blandt andet fjernsupport, der gør det muligt at automatisere drift på platformene.
Netværket sørger også for forbindelser til den norske og britiske kontrol med flytrafik samt telefonforbindelser og dataforbindelser til kundernes administrative trafik som email, internet, intranet og andre forretningsapplikationer.
Tampnet’s moderselskab, HitecVision, overtog for nylig North Sea Communication, som stod for et vidtstrakt optisk fibernetværk i hele regionen.
Som et resultat af overtagelsen servicerer Tampnet’s netværk nu næsten 100 olie- og gasplatforme og fem landbaserede lokationer, herunder to i Storbritannien.
fortsættes....
Med et voksende antal lokationer og en stigende trafik havde Tampnet behov for at opgradere sit eksisterende kommunikationsnetværk og flytte til en mere effektiv løsning baseret på Internet Protocol/Multiprotocol Label Switching (IP/MPLS).
Alcatel-Lucent’s førende IP/MPLS-løsning giver den overlegne hastighed, båndbredde og de servicemuligheder, der er nødvendige for at sikre en effektiv drift i hele Tampnet’s voksende netværk.
Tampnet opnår den fleksibilitet og robusthed, som skal til for hurtigt at route kundernes trafik fra off-shore sites til landbaserede lokaliteter i Aberdeen, London og Stavanger.
Hvis der sker noget med undersøiske kabler eller der opstår strømudfald på platforme, sikrer realtids-overvågning af netværket for, at trafikken hurtigt kan omdirigeres til alternative ruter, så der ikke opstår afbrydelser i servicen til kunderne.
- Redundans og robusthed har stor betydning, når vores udstyr befinder sig på fjerne lokationer, og vores kunder har behov for et kommunikationsnetværk med høj kvalitet for at forbedre effektiviteten af deres aktiviteter. Med nye og forbedrede højkapacitets-dataservices giver Alcatel-Lucent’s IP/MPLS-løsning os mulighed for at betjene olie- og gasindustrien endnu bedre, siger Per Helge Svensson, Præsident for Tampnet.
- hawin