Kør Spotify direkte på Philips Streamium

Nu kan man lytte til sine favoritlister på Spotify uden brug af smartphone eller pc

Del artiklen på
Nye opdateringer gør Spotify tilgængelig direkte på Philips’ trådløse lydanlæg, Streamium, i Danmark.

Opdateringen er enkel. Har man allerede et Philips Streamium-anlæg (MCi8080 eller MCi900), behøver man kun at tænde for anlægget, så kommer informationen om opdateringen automatisk frem. Efter få minutter kan man høre musik direkte fra Spotify.

Det eneste, det kræver, er et Spotify Premium-abonnement.

Med Philips MyRemote App kan du styre musikken direkte fra din smartphone eller tablet. App’en, som er gratis, giver dig mulighed for at bladre i og afspille millioner af numre direkte fra Spotify til dit Streamium-anlæg.

App’en findes på både Apple TM App Store og Android TM Market Place. Har du mere end et Streamium-anlæg kan du også nemt skifte imellem dem og styre dem uafhængigt af hinanden ved hjælp af app’en.

Udover Danmark er opdateringen til Streamium tilgængelig i Storbritannien, Frankrig, Holland, Belgien, Norge, Finland, Sverige, Østrig, Schweiz og Spanien.