Krisen gør nordiske virksomheder effektive
Nordiske virksomheder er i dag langt bedre forberedt på at tackle et usikkert økonomisk klima, vurderer SAP’s nye landechef
Del artiklen på Nordiske virksomheder står stærkere end de har gjort længe, trods det noget dystre økonomiske klima. I modsætning til den økonomiske krise i 2008 og 2009, ved virksomhederne i dag hvordan de skal forholde sig til hårde tider.Den finansielle krise har nemlig tvunget danske og nordiske virksomheder til at barbere alle unødvendige omkostninger fra og derfor er virksomhederne langt bedre rustet til kriser end de var for bare 2-3 år siden.
Det skyldes, at de har nedjusteret deres forventninger, og forbereder sig på mindre efterspørgsel.
Slankekuren har gjort virksomhederne mere manøvredygtige, hvilket giver mulighed for økonomisk vækst, hvis mulighederne opstår. Dette sker på trods af at mange markeder præget af finansiel ustabilitet.
- Nordiske virksomheder har reduceret deres omkostninger og gjort deres performance så fleksibel og effektiv som mulig. Samtidig ser vi, at investeringer i færdige forretningsprocesser er med til at skabe gennemsigtighed i forretningen og gør virksomhederne i stand til at reagere langt hurtigere, siger Jørn Jacobsen, som er ny landechef for SAP Danmark.
Fortsættes ...
Efter virksomhederne har nedbragt deres omkostninger kan de også sætte spot på organisatorisk innovation, vurderer Jørn Jacobsen. Han mener, at evnen til hurtigt at inkorporere input fra markedet og til at omstille sig, er vigtigere end nogensinde før.
- Når du har styr på forretningsprocesserne og samtidig har været igennem en lean-proces i hele eller dele af forretningen, så står du med en virksomhed, der langt hurtigere kan omstille sig og som derfor kan skabe innovation gennem nye måder at tænke forretning på,” siger Jørn Jacobsen.
- Virksomhederne har ved indgangen til 2012 indset hvad der skal til, for at gøre dem såvel leve – og konkurrence dygtige i en krisetid. Innovation handler ikke bare om nye produkter, men skal i højere grad forstås som nye måder at drive en mere effektiv og konkurrence dygtig forretning på, der samtidig har en øget fokus på service over for kunderne, siger Jørn Jacobsen.
Derfor forventer SAP vækst på det nordiske IT marked i 2012:
• Virksomheder opprioriterer indkøb af software for at skabe øget produktivitet, agilitet og mere gennemsigtighed i forretningsprocesser
• Øget efterspørgsel på business intelligence løsninger i fuld skala – virksomhederne har øget krav til analyser i real-tid.
• Nye cloud-baserede løsninger åbner op for at små - og mellemstore virksomheder kan få adgang til avancerede ERP-systemer
- mir