Mageløs dansemaskine
Interaktivt legetilbud i Odense kombinerer udfordringerne fra computerspil med det sjove ved fysisk, udendørs aktivitet
Del artiklen på På tirsdag den 27. september indvier by- og kulturrådmand i Odense Jan Boye et unikt, interaktivt legetilbud til byens børn. Det drejer sig om en interaktiv dansemaskine, som forener leg, bevægelse og ny teknologi på Mageløs ved Skt. Anne Plads.Dansemaskinen hedder Sona og bliver en del af et net af playspots i byens gader, pladser og grønne områder, som danner ramme om leg og oplevelser i bymidten.
Den nye Sona dansemaskine er ikke en traditionel legeplads men et interaktivt legeredskab, der bruger bevægelse og lyd som "tilbagemelding" på deltagernes bevægelser. Sona kombinerer udfordringerne fra computerspil med det sjove ved fysisk, udendørs aktivitet, og man kan både lege alene, sammen med andre eller udfordre hinanden på mange forskellige måder.
- I Odense skal leg være en integreret del af hverdagen, og derfor er det afgørende, at byen er en god ramme for leg og bevægelse. De forskellige playspots i bymidten skal være et godt supplement til de oplevelser, der ellers venter i bymidten som f.eks. caféliv og shopping, så vi får et spændende og varieret byliv.
Med dansemaskinen får vi et unikt playspot, hvor leg og elektronik kombineres, og det er et område i kraftig vækst. Derfor er jeg sikker på, at dansemaskinen bliver et populært tilbud, som børn i alle aldre kan få stor glæde af, siger Jan Boye, rådmand i By- og Kulturforvaltningen.
Dansemaskinen leveres af det danske firma Uno Koncept, som forhandler legeredskaber, parkudstyr og udendørs fitnessredskaber fra flere af Europas største og førende producenter.
tøtte