Mono headset lukke baggrundsstøj ude

Jabra lancerer nu det første Bluetooth mono headset med Active Noise Cancellation, der lukker alt baggrundsstøj ude

Del artiklen på
Igennem mange år har headset producenterne fokuseret på Noise Reduction teknologi, der sørger for, at den baggrundsstøj, som omgiver brugeren, ikke bliver overført til modtageren af samtalen. Nu har Jabra lanceret produktet Jabra SUPREME, som bliver det første mono headset, der har indbygget Active Noise Cancellation, og dermed kan lukke støj fra omgivelserne ude.

Med Active Noise Cancellation teknologi sætter Jabra SUPREME nu også fokus på brugeren af headsettet og forbedrer lytteoplevelsen markant ved netop at reducere baggrundsstøjen for den, der har headsettet på.

Active Noise Cancellation bruger en dedikeret mikrofon og en elektronisk chip til at skabe en ”anti-støj” lyd, der fjerner den støj fra omgivelserne, som brugeren af headsettet ellers hører.
Oprindeligt har Active Noise Cancellation kun været tilgængeligt i high-end noise cancellation stereo headsets, men endelig kan denne funktion også opleves i et mono headset.

Brugeren af headsettet vil ganske enkelt opleve, at samtalekvaliteten er langt mere klar. Samtidig sørger Jabra’s seneste generation af Noise Blackout teknologi – Noise Blackout 3.0, for markant at nedbringe den baggrundsstøj, der ellers vil blive overført til personen i den anden ende. Disse to funktioner kombineret med en ny patentansøgt Wind-Noise Reduction teknologi, der er udviklet til udendørs opkald i blæst, resulterer i den bedst mulige lydmæssige samtalekvalitet for begge parter.

tøtte