Ny køreplan for it-driften
DSB outsourcer al it-drift til NNIT
Del artiklen på Der blev for nylig skrevet under på en særlig kontrakt i DSB, som samtidig markerer nogle betydende milepæle for de to involverede virksomheder, DSB og NNIT.Kontrakten har en værdi på cirka 600 millioner kroner over de næste fem år, og udover at DSB overdrager sin it-drift, som har beskæftiget cirka 100 medarbejdere, hvoraf lidt mere end 50 it-medarbejdere følger med til NNIT, så er det første gang, at DSB outsourcer. Og for NNIT er opgaven med DSB historisk stor, da DSB vil blive virksomhedens næststørste kunde, lige efter moderselskabet Novo Nordisk.
- Det er en fremsynet, perspektivrig og god outsourcing-aftale, som vi nu efter en udbudsproces, der har kørt et lille års tid, har indgået med NNIT. En aftale der skal sikre DSB en økonomisk besparelse og samtidig give et væsentligt kvalitetsløft af vores it-drift og hvor vi samtidig opnår de fordele og erfaringer med outsourcing som NNIT har, siger DSB&s konstituerede administrerende direktør Jacob Kjær.
NNIT kommer med aftalen til at skulle varetage driften af al DSB&s it-infrastruktur fem år frem i tiden – med option om yderligere to års forlængelse – i samarbejde med underleverandøren Atea, der skal servicere og drifte alt lokalt it-udstyr på DSB&s adresser.
fortsættes.....
DSB&s direktør for HR og Organisation Lone Lindsby, der også har DSB&s IT-område under sig, slår fast, at aftalen ikke kommer til at påvirke DSB&s togdrift negativt:
- NNIT arbejder, i hele transitionsperioden hvor driften overdrages, ud fra et forsigtighedsprincip, hvor sikkerheden for at DSB&s forretning – og dermed togdriften – ikke påvirkes, har højeste prioritet. Og Outsourcingen af DSB&s it-drift vil ikke have en forringende effekt på afviklingen af vores togdrift. Tværtimod.
- Outsourcingen bidrager nemlig konkret til og støtter op om DSB&s igangværende arbejde med at få bragt økonomien i balance og få styrket kernekompetencerne i virksomheden, siger Lone Lindsby.
- hawin