Nyt IT-ægteskab

Siemens IT Solutions and Services hedder nu Atos

Del artiklen på
Efter en ekstraordinær generalforsamling og de sidste myndighedsgodkendelser faldt på plads er fusionsaftalen mellem den franske IT-gigant Atos Origin og Siemens IT Solutions and Services nu en realitet.

Atos er navnet på det nye selskab, der indtræder i den europæiske IT-superliga og forventes at omsætte for 8,7 mia. euro i 2011 med 78.500 medarbejdere fordelt over 42 lande.

I december 2010 købte franske Atos Origin Siemens IT Solutions and Services. Derefter gik en kolossal integrationsproces i gang, der skulle sammenkøre de to IT-selskabers globale processer. Nu er aftalen en realitet.

Adm. direktør for Atos i Danmark, Flemming L. Jensen, forklarer:

- Det er en stor begivenhed for os som virksomhed og for det globale IT-marked. Atos kommer til at drive Europas største managed service-platform og bliver unikt positioneret inden for cloud computing-services. Vi kan tilbyde markedsledende systemintegrationsløsninger med endnu bedre muligheder for at udføre opgaver på tværs af lande og regioner og dermed matche markedets behov.

Stor betydning for danske kunder
Kunderne i Danmark har meget at se frem til og får med sammenlægningen blandt andet tilført en række nye specialkompetencer.

- Inden for finansområdet får kunderne adgang til viden fra over 8.000 konsulenter med indgående branchekendskab. Disse medarbejdere leverer dagligt IT-services og -drift til ni ud af de 10 største banker i Europa ligesom at Atos er førende inden for elektroniske betalinger. På energiområdet får vores kunder adgang til viden fra mere end 2000 specialister, der i dag servicerer nogle af de største energikunder i verden, siger Flemming L. Jensen.

I mere end 25 år har Atos hjulpet offentlige sektorer verden over med at reducere omkostninger og øge effektiviteten ved hjælp af IT-løsninger. Atos har mere end 10.000 managementkonsulenter, kliniske sundhedsspecialister og tekniske konsulenter, der blandt andet arbejder med at digitalisere ministerier, myndigheder og regioner i lande som Tyskland, Frankrig, Spanien, Storbritannien, Holland og Belgien. Samlet set dækker Atos nu ni industriområder og er europæisk fokuseret med en global rækkevidde.

- Erfaringsudveksling og adgang til inspiration, viden og innovation vil i endnu højere grad blive konkurrenceparametre inden for vores industri. Derfor føler vi os godt gearet til denne udvikling, og vi glæder os til at opleve, hvordan andres erfaringer kan komme Atos-kunderne til gode, fremhæver Flemming L. Jensen.

Atos kommer særdeles godt fra start da Siemens AG, som en del af aftalen, underskrev en syvårig outsourcing-kontrakt med Atos om drift af Siemens AG’s IT-infrastruktur og IT-applikationer globalt til en værdi af ca. 5,5 mia. euro.

tøtte