Nyt stærkt it-samarbejde
Atos og Jysk indgik i april 2011 en aftale om drift af detailkædens globale SAP-systemer og øvrige forretningssystemer
Del artiklen på Målet med samarbejdet var at alle data skulle være flyttet fra den tidligere it-serviceleverandør KMD til Atos per 1. oktober.Den målsætning er nu nået, og i både Atos og Jysk ser man forventningsfuldt frem mod de kommende faser i samarbejdet.
Fase 1 i den driftsaftale, de to samarbejdspartnere indgik i foråret 2011, er per 1. oktober 2011 nået og indfriet. I denne fase skulle man gennemføre transitionen af alle data fra Jysk’s tidligere driftsleverandør til Atos. Systemerne er i dag i drift som aftalt, og det glæder man sig naturligvis over i Atos, hvor man samtidig forbereder sig på de næste trin i samarbejdet.
- Selvom vi i den kommende periode stadig vil stabilisere og finjustere systemet, så handler det nu om, at vi med platformen på plads kan begynde at etablere det fremtidige it-setup. Den opgave glæder vi os til at løfte, og vi ser frem til at udbygge det gode samarbejde med Jysk i de kommende år, udtaler Flemming L. Jensen fra Atos.
Hos Jysk fokuserer man på, at deadline i leverancen er blevet overholdt, at systemerne er oppe at køre, og at man nu kan gå i gang med at dimensionere SAP-systemet på længere sigt.
- Det har været en stor opgave at flytte så mange systemer fra en leverandør til en anden, specielt fordi den underliggende arkitektur blev ændret for flere af systemerne. Det er nu overstået, og så snart vi har haft en længere periode med stabil drift, vil vi til at kigge på hvordan vi i samarbejde med Atos kan drive partnerens forretningsapplikationer på en endnu smartere måde, fortæller Benny Gårdbo-Pedersen fra JYSK.
- hawin