Soundbar fra Bose

Soundbar fra Bose

Fyld stuen med lyd fra en højttaler, der blot er 6,1 cm høj, 93,5 cm lang og 12,4 cm dyb

Del artiklen på
Nu kommer de første soundbar-systemer fra Bose til det danske marked. Det komplette underholdnings-system Lifestyle 135, og det digitale højttalersystem CineMate 1 SR, bygger begge på Boses teknologier, som giver en eminent og realistisk lydgengivelse uanset hvor i stuen, du befinder dig. Begge systemer leverer lyd fra én højttaler og et nyt trådløst Acoustimass modul.

Konsolenheden til Lifestyle 135 kan håndtere op til seks HD-kilder (fire HDMI input), en AM/FM tuner og en dockingstation til iPod eller iPhone. CineMate 1 SR tilsluttes fjernsynet direkte med et enkelt kabel. Med begge systemer følger en fjernbetjening, der ikke alene kontrollerer systemet, men også alle andre tilsluttede enheder, fra Blu-ray afspillere til satellitboks.

- For de fleste traditionelle soundbars gælder, at de enten fylder meget og er svære at placere, eller modsat – at de er meget tynde og nemme at placere, men ude af stand til at levere stor og realistisk lyd, siger Doug Lankford, der er direktør for Boses produkter til hjemmebiograf.

- De nye Lifestyle 135 og CineMate 1 SR systemer giver en stærk og autentisk lydoplevelse trods det slanke og elegante design – og det ligegyldigt om du ser film, spiller spil eller lytter til musik.

PhaseGuideTechnology giver overvældende lyd fra én enkelt, synlig højtaler
Soundbaren i Lifestyle 135 og CineMate 1 SR er den første Bose højttaler, der indeholder den banebrydende PhaseGuide teknologi. Teknologien blev oprindeligt brugt i Boses revolutionerende VideoWave® underholdningssystem - også kendt som branchens første HD-skærm, der integrerer et komplet lydsystem med en 46” 1080p LCD-skærm.

Kombineret med TrueSpace digital signalbehandlingsteknologi, muliggør PhaseGuide-teknologien, at du hører lyd, hvor der ikke er nogen højtalere. Lyden fylder hele lokalet, bevæger sig bag dig, foran dig, fra side til side og kommer ene og alene fra denne ene soundbar, der blot er 6,1 cm høj, 93,5 cm lang og 12,4 cm dyb.

Det nye Acoustimass modul afgiver de dybe toner med biograflignende effekt. Modulerne er mindre end de tidligere Acoustimass moduler fra Bose, og det trådløse link gør det muligt fuldkommen at skjule lydkilden.

Soundbaren kan placeres horisontalt, vertikalt og hvor som helst i rummet
Bose FlexMount er et indbygget system, der automatisk justerer lyden ud fra, hvordan man har valgt at placere soundbaren. Den kan stå på et bord eller hænge, horisontalt eller vertikalt efter behov - uden at kompromittere lydkvaliteten. Og ligegyldigt hvordan, er man garanteret optimal lyd. AdaptiQ er en anden eksklusive Bose teknologi som sørger for, at systemet tilpasser sig det rum, det er placeret i - lyden skræddersyes til rummets akustik - størrelse, form og møblering.

Mediekonsolen, der er en del afi Lifestyle 135, fungerer som knudepunktet for alle tilsluttede kilder til hjemmeunderholdning. Bose Unify-teknologi gør det let og hurtigt at tilslutte andre kilder. Let forståelig ”trin-for trin-vejledning” vises på tv-skærmen, hvor man bliver guidet gennem hele processen. Resultatet er et integreret system, der er skræddersyet dit behov og fremtidssikret, da man blot tilslutter nye kilder efter behov.

Lifestyle® 135 underholdningssystemet koster i anbefalet udsalg DKK 21.495 og CineMate 1 SR digitalt højtalersystem til hjemmebiograf DKK 11.995. De fås hos udvalgte forhandlere. Boses WB-135 vægmonteringskit fås separat som tilbehør.

tøtte