Streaming giver bred musiksmag
WiMP og lignende streamingtjenester gør det nemt for danskerne at høre ny musik. Det giver en større mangfoldighed i musikforbruget
Del artiklen på En undersøgelse foretaget af YouGov for Telenor viser, at over halvdelen (56,1 pct.) af dem, der streamer musik, bliver inspireret til at høre musik, de ellers ikke ville have hørt.Streamingtjenester giver anbefalinger til album og playlister inden for pop, rock, hip hop og meget mere. Anbefalingerne giver de mindre kunstnere en større chance for at blive hørt af et nyt publikum og giver samtidig danskerne adgang til et varieret musikunivers. Samtidig er det også let at dele sange, album og playlister med fx venner og familie og introducere dem til nye toner.
- Rigtig mange danskere er efterhånden rutinerede brugere af internettjenester på smartphones og tablets, ligesom de er vant til at høre musik på mobile enheder. Særligt for de unge er streamet musik det naturligste i verden, og med få klik kan de dele playlister og anbefalinger med vennerne via sociale medier som Facebook, siger Telenors privatkundedirektør Mattias Ringqvist.
Hos Telenor er datatrafikken inkluderet i WiMP-abonnementet, så man ikke risikerer en ekstra regning for at streame musik via mobilnettet.
- Med en standard datapakke på 1 GB løber man hurtigt tør for data, hvis man streamer meget musik på sin smartphone. Vi har valgt at inkludere data i vores streamingtjeneste for at skabe tryghed omkring overgangen fra CD’er til streamet musik, siger Mattias Ringqvist fra Telenor.
Telenors tal viser også, at streaming er blevet populært. Flere end hver fjerde (27,7 pct.) hører allerede musik fra streamingtjenester, og hver tredje dansker tror, at musikstreamingtjenester på internettet helt har erstattet CD’en om fem år. I aldersgruppen 18-40 år mener næsten hver anden dansker, at CD’en snart er fortid.