Styrk arbejdet i skyen

Ny WAN-optimeringsløsning styrker arbejdet i skyen

Del artiklen på
It-leverandøren Riverbed og virtualiseringsspecialisten VMware har i et nyt samarbejde udviklet en WAN-optimeringsløsning, der giver kontinuitet og disaster recovery i skyen og i virtuelle desktop-miljøer.

På teknologikonferencen VMworld 2011 offentliggjorde Riverbed således en række nye Steelhead-komponenter til WAN-optimering, der gør det muligt, at virtuelle maskiner, der kører VMware vCenterTMSite Recovery ManagerTM5,kan kopieres i datacentre, der er placeret lokalt, globalt og i skyen.

Riverbed og VMwares optimeringsløsning imødekommer udfordringerne ved replikering af data i sky- og virtuelle desktop-miljøer. Det betyder en forbedring af forretningskontinuitet og disaster recovery, samtidig med, at organisationer kan bygge offentlige, private og hybrid-skyer, der mere gnidningsfrit sammenkobler globale virksomheder.

Når data replikeres via WAN, kan der opstå problemer på grund af bredbåndsbegrænsninger, høj latenstid på netværket og tab af data. Dette resulterer i utilfredsstillende performance, der i sidste ende kan resultere i, at replikeringen af data ikke finder sted inden for den ønskede tidsramme.

Riverbed og VMwares løsning gør det muligt for virksomheder at få gavn af fordelene ved datareplikering over større afstande til lavere omkostninger, uden at gå på kompromis med mål i forhold til RPO (recovery point object) eller RTO (recovery time object). Riverbeds WAN-optimeringsløsning giver mærkbare performancefordele, når store mængder data replikeres via WAN samtidig med, at de faste omkostninger for WAN-infrastrukturen nedsættes.

tøtte