TDC klar med HD Voice

Ny teknologi forbedrer samtalekvaliteten af mobilsamtaler

Del artiklen på
Den mest markante teknologiske forbedring af samtalekvaliteten siden mobiltelefonens opfindelse. Sådan ser TDC på den nye teknologi HD Voice, som nu understøttes af TDC&s 3G-netværk.

Med HD Voice bliver samtalekvaliteten forbedret, idet man vil opleve, at baggrundsstøjen elimineres og stemmerne bliver tydeligere. Det vil fx være muligt at føre en normal samtale i et meget støjende miljø, hvor man ellers ville råbe til hinanden eller ikke høre hovedparten af samtale.

I første omgang bliver det TDC&s erhvervskunder, der kommer til at opleve HD Voice. Herefter vil TDC&s øvrige kunder også opleve at få adgang til HD Voice.

HD Voice koster ikke ekstra, men omfattes af det pågældende abonnement.

For at opleve funktionaliteten og kvaliteten af HD Voice skal begge mobiler i en samtale være dækket af TDC&s 3G-net. Hvis man undervejs i samtalen bevæger sig hen et sted, hvor HD Voice ikke er tilgængeligt, vil samtalen gå over til almindelig lydkvalitet.

En anden forudsætning for at opleve HD Voice er, at begge parter i samtalen er udstyret med en telefon, som har HD Voice teknologi indbygget og aktiveret. I dag understøtter de allernyeste telefoner fra Nokia og SonyEricsson HD Voice.

tøtte