Telenor kårer digital vinder
Telenor skal til november kåre Nordens mest innovative digitale produkt eller tjeneste
Del artiklen på Kåringen af Nordens mest innovative digitale produkt eller tjeneste finder sted på konferensen Digital Winners 2011 i Oslo den 22. november. Det er Telenor, der står prisen og nomineringen åbner i denne uge.Prisen er på 200.000 NOK og giver også adgang til at indgå et samarbejde med Telenor Comoyo – Telenors nye flagskib inden for digital forretningsudvikling. Prisen uddeles af executive vice president i Telenor, Kristin Skogen Lund.
- Innovation er en grundlæggende værdi for en koncern som Telenor, og det er selvfølgelig vigtigt for os at udvikle nye tjenester på markedet. Vi lader os inspirere og motivere af alle de spændende ting der sker i de nordiske markeder i digitale medier, og Telenor har et ønske om at stimulere udviklingen af nordisk indhold. Derfor er denne pris vigtig for os, siger Skogen Lund.
Hun håber også, at prisen vil være i stand til at inspirere til innovation i digitale medier, og hjælpe til yderligere at fokusere på brugerne af digitale tjenester.
- Innovation anno 2011 er drevet af forholdet mellem brugerne af tjenesterne, siger Skogen Lund. Selv om nomineringen knapt er begyndt, er hun overbevist om, at vinderen vil være en virksomhed, der tager brugerne alvorligt.
- Det er ikke muligt at være en digital vinder i dag, uden at have konstant dialog med dem, der rent faktisk gør brug af tjenesterne, siger hun.
Juryen består af fremtrædende repræsentanter fra forskellige dele af Telenor-koncernen og to eksterne repræsentanter. Jury-medlemmernes ekspertise udspringer af deres viden om digitale forbrugere, og især inden for forskning og udvikling. Juryen ledes af Rolv Erik Spilling, senior vice president samt viceadministrerende direktør i Telenor Digital Service & Nordic.
Telenors vision og værdier danner grundlag for tildeling af prisen. Især vil det være vigtigt, at vinderen inspirerer brugerne til at deltage i den digitale virkelighed. Der lægges også vægt på brugervenlighed, når den digitale vinder skal kåres.
Desuden lægges der vægt på følgende:
• Produktet/tjenesten skal potentielt kunne dække flere forskellige kommunikationsplatforme
• Produktet/tjenesten skal være godt kendt blandt brugerne også før lanceringen
• Produktet/tjenesten skal inspirere til yderligere innovation på det digitale forbrugermarked
• Produktet/tjenesten skal anspore indholdsleverandører til at anvende digitale kanaler på nye og innovative måder
• Produktet/tjenesten skal bidrage til balance mellem indhold, kommunikation og forbruger
• Produktet/tjenesten skal være brugervenlig
tøtte