Trifork indfrier vækstmål
Det danske software-selskab Trifork fremlægger i dag sit årsregnskab for 2011. Regnskabet viser en solid vækst og en fordobling af overskuddet efter skat
Del artiklen på Trifork forventer, at de gode takter fortsætter i 2012.2011 har været et godt år for Trifork, hvor selskabet i kraft af sin markedsposition inden for udvikling af mobile løsninger til det finansielle marked har skabt vækst i både omsætningen og resultatet.
Triforks resultat efter skat blev i 2011 på 17,2 mio. kroner. Bag den stærke bundlinje ligger en solid vækst i omsætningen fra 142 mio. kroner i 2010 til 175 mio. kroner i 2011. Triforks vækstmål for 2011 er således blevet indfriet med en samlet vækst i omsætningen på 23% i forhold til 2010.
- Vores tidlige satsning på kompetencer inden for udvikling af mobilapplikationer og forretningskritiske løsninger har for alvor båret frugt i 2011. Samtidig har vi vækstet på konferenceaktiviteten, som stadig er vores krumtap.
- Med denne kombination, et stærkt fokus på kompetenceopbygning og meget dygtige medarbejdere til at løfte arbejdet, ser vi positivt på fremtiden, siger Triforks stifter og administrerende direktør, Jørn Larsen.
Trifork har gjort sig fortjent til en markant position som kompetent leverandører af it-løsninger til den finansielle og offentlige sektor i Danmark.
fortsættes....
De innovative løsninger inden for fx cloud og mobil bliver understøttet af et stærkt fokus på kompetenceudvikling og netværk, som blandt andet udmønter sig i Triforks softwareudviklingskonferencer og i selskabets kursusvirksomhed.
- Det er en fornøjelse at arbejde med en virksomhed, der er seriøs og ambitiøs, og som når de mål, den opstiller for sig selv. Virksomheden har arbejdet målrettet med at synliggøre selskabets innovationskraft og blive mere international.
- Samtidig har man foretaget en række fornuftige langsigtede investeringer og styrket ledelsen nationalt og internationalt. Trifork er selvfinansierende, og derfor kan virksomheden selv styre sin videre udvikling. Det giver alt sammen et stærkt vækstfundament,” siger Triforks bestyrelsesformand Johan Blach Petersen.
Trifork forventer i 2012 en omsætning i niveauet 215 mio. kroner, svarende til en vækst på over 20%. EBITDA-resultatet forventes i niveauet 34 mio. kroner, svarende til en EBITDA-margin på godt 15%
- hawin