Virksomheder skal huske loven – også på Facebook
Ny undersøgelse fra Dansk Erhverv viser, at mere end hver fjerde dansker inden for de seneste tre måneder er blevet eller selv har gjort opmærksom på et produkt eller en virksomhed på Facebook
Del artiklen på Markedsføring på sociale medier som fx Facebook er en realitet, men ifølge Dansk Erhverv skal man som virksomhed huske på, at loven også gælder her.Det er især de yngre danskere, der er opmærksomme på markedsføring på Facebook. Det ses af figur 1, hvor det er mere end hver anden i alderen 18-29, der har oplevet at blive gjort opmærksom på eller selv at have gjort opmærksom på et produkt eller en virksomhed – inden for de seneste 3 måneder.
Figur 1
Andel af danskere som er blevet eller selv har gjort opmærksom på et produkt eller virksomhed via facebook inden for de seneste tre måneder, fordelt på alder
18 – 29 30 - 39 40 - 49 50 - 65 66+ Samlet
Har 51 pct. 37 pct. 22 pct. 15 pct. 15 pct. 27 pct.
Har ikke 49 pct. 63 pct. 78 pct. 85 pct. 85 pct. 73 pct.
Kilde: Interresearch for Dansk Erhverv november 2011, n=1.199*
Note: ”Har ikke” dækker over dem, som enten ikke har facebook, har svaret ”husker ikke” eller ikke har oplevet det på facebook inden for de seneste tre måneder
Betydningen af Facebook til markedsføringssammenhænge og lignende er altså betydelig - især hvad angår de yngre danskere. Men virksomhederne skal være opmærksomme på, hvad de må på de sociale medier som fx Facebook.
De nordiske Forbrugerombudsmænd har netop lavet et såkaldt ”standpunkt for markedsføring via de sociale medier”, som beskriver de generelle regler og principper, der gælder på de sociale medier. Her kan man finde svar på spørgsmål om elektronisk markedsføring, skjult reklame, markedsføring målrettet børn og unge, bannerreklamer mv.
Det skal virksomhederne huske:
Standpunktet er pt. i høring blandt relevante parter og er derfor ikke endeligt. Alligevel er der Ifølge Dansk Erhverv og DRRB overordnet fem ting, virksomheder skal huske på, hvis/når man markedsfører sig online:
1. Loven gælder også på de sociale medier
Der har eksisteret et fællesnordisk standpunkt til handel om markedsføring på internettet siden 2010, alligevel har der blandt mange hersket et wild west på nettet.
- Selvom vi er klar over det, er det fint at få slået fast i et standpunkt, at der rent faktisk er en lovgivning, der regulerer de sociale medier. Særligt markedsføringsloven, e-handelsloven og persondataloven gælder på de sociale medier, forklarer advokat Tina Bøggild, Dansk Erhverv og DRRB.
- Juridisk set er der dog udfordringer med at få markedsføring på de sociale medier til at passe ind i den danske markedsføringslov. Vi har en ”god skik” bestemmelse i § 1 som er dynamisk, og som udvikler sig i takt med samfundet, den bestemmelse er nem at bruge i forhold til de sociale medier. Men andre bestemmelser er svære at anvende fx ”spam-bestemmelsen” i § 6. Det er en statisk bestemmelse, der gør det vanskeligt at tænke de sociale medier ind. Derfor vil det være ønskeligt med en ny markedsføringslov, der modsvarer den digitale udvikling, uddyber advokat Tina Bøggild.
2. Skjul ikke reklamerne
Skjult reklame er karakteriseret ved, at modtageren ikke er klar over, at de står over for en reklame og afsenderen er heller ikke tydelig. Skjult reklame er ikke lovlig, uanset hvilket medie, der markedsføres på. Derfor skal al markedsføring udformes og præsenteres på en måde, så det klart og tydeligt fremgår, at der er tale om markedsføring og på hvis vegne markedsføringen foretages. På samme måde skal det ifølge standpunktet tydeligt fremgå, hvis privat personer modtager betaling for at markedsføre et produkt eller andet for en virksomhed.
- Skjult reklame er en uskik. Det er naturligvis kun rimeligt, at det tydeligt kan ses, når erhvervsdrivende reklamerer på de sociale medier. Så ved brugerne, at de skal have paraderne oppe, og det skaber gennemsigtighed og fair konkurrence, siger Tina Bøggild.
3. Giv oplysninger om virksomheden
Hvis erhvervsdrivende har profiler eller sider på de sociale medier, gælder der et oplysningskrav. Ifølge standpunktet er formålet, at forbrugere og myndighederne altid på en let måde kan få adgang til oplysninger om virksomheden.
- Det betyder konkret, at virksomhedens navn, adresse og e-mailadresse og alle andre oplysninger, som gør det muligt hurtigt at kontakte og kommunikere med den erhvervsdrivende, skal gøres tilgængelige, en række af de krav, som vi også kender det fra e-handelsloven, siger Tina Bøggild, og understreger, at hvis virksomheden direkte markedsfører et salg, skal de overholde de øvrige krav i e-handelsloven også.
fortsættes....
4. Tag hensyn til børn og unge
De nordiske forbrugerombudsmænds standpunkt indeholder også et afsnit omkring børn og unge. Det er fremhævet, at der skal tages særligt hensyn til denne målgruppe, dvs. alle under 18 år, og at kravene her er skærpede.
- Børn og unge kan være nemme at påvirke, og det er passende, at markedsføringen over for denne målgruppe ikke bliver for aggressiv eller lokkende. Fx bør der ikke være direkte opfordringer til køb over for dem. ”Gå ud og køb bogen” eller ”bed din mor om at hente varen i den nærmeste forretning” er eksempler på direkte købsopfordringer, som ikke er tilladt efter standpunktet, uddyber Tina Bøggild.
5. Overvej samtykke
Ifølge standpunktet skal erhvervsdrivende i en lang række tilfælde have samtykke fra brugerne på de sociale medier, hvis de vil interagere med dem. Forbrugerombudsmanden mener, at der kræves samtykke, hvis der sendes beskeder direkte til et mailsystem via Facebook, men også når der sendes beskeder på brugernes profil/væg. Derimod kræves der formentlig ikke et samtykke til bannerannoncering.
Men, forbrugerombudsmændenes standpunkt er mere tvivlsom i forhold til meddelelser på Facebook-brugerens ”startside” under ”nyheder”. De mener, at beskeder som brugeren modtager, fordi de har tilkendegivet ”synes godt om” formentlig ikke kræver samtykke, da brugeren blot kan fjerne sin tilkendegivelse ”synes godt om”.
Derimod er synspunktet, at hvis der på en vens væg kommer besked om, at en anden ven nu ”synes godt om” en bestemt erhvervsdrivende, og hvis brugeren ikke ved hjælp af egne indstillinger kan undgå at få den information, så kræves der formentligt samtykke.
- Det er her standpunktet bliver interessant for virksomhederne, men også uklart. De sociale medier har en helt anden ”natur” end andre medier pga. den interaktion, der er mellem mediet og brugeren og brugerne imellem. Det betyder også, at brugeren i langt højere grad accepterer og forventer at få indhold postet på sin profil fra virksomheden, siger Tina Bøggild.
- Det kan derfor diskuteres, hvornår der kræves samtykke fra brugeren, i hvert tilfald når beskeden ikke sendes direkte til et mailsystem. Vi indretter naturligvis vores rådgivning efter det nye standpunkt, og oplyser om Forbrugerombudsmandens standpunkt, men de egentlige grænser må fremtidens retspraksis og en forhåbentlig snart ny markedsføringslov vise os, slutter Tina Bøggild.
- hawin