4.000 ansatte i Viborg Kommune får sikker mobilitet
Viborg Kommune er netop gået i skyen med Office 365, og opnår store besparelser på hardwarevedligehold og backup
Del artiklen påUdover den umiddelbare besparelser kan kommunens medarbejdere arbejde mobilt og fleksibelt fra en fremtidssikret platform. Kommunens COO fremhæver et meget højt sikkerhedsniveau og en kendt grænseflade som afgørende for valget.
- Oprindelig lå det slet ikke i kortene, at vi skulle i skyen. Men i sidste ende valgte vi Office 365, og det er nok den bedste beslutning, vi har taget længe, siger Jakob Albertsen, COO i Viborg Kommune, der gennem mange år ellers har baseret post, ESDH og intranet på Lotus Notes.
4.000 ansatte i Viborg Kommune kan nu arbejde mere fleksibelt og effektivt til gavn for både medarbejdere og borgerne. Efter flere år med Lotus Notes, har Viborg Kommune nemlig rykket flere og flere funktioner over på Microsoft-teknologi – senest cloud-løsningen Office 365, som har vist sig at være den bedste business-case:
- Hvordan skal jeg kunne udregne den eksakte værdi af, at en it-medarbejder slipper for at tage backup eller opdatere servere, men kan bruge tid på at udvikle forretningen? Det er svært. Men der er slet ingen tvivl om, at Office 365 er en stor gevinst for os på mange planer, også økonomisk, siger Jakob Albertsen.
Mobilitet frigør medarbejderne fra kontoret
Fordelen for kommunens medarbejdere er, at de nu kan se mail og kalender på en fuldstændig vilkårlig mobil enhed og ikke er bundet til en dedikeret pc, som de har været vant til. Desuden har alle fået 50 GB lagerplads i hver postkasse, og til udveksling af større datamængder anvender man OneDrive for Business som en integreret og intuitiv del af løsningen.
Ligeledes har medarbejderne vænnet sig til at bruge Skype for Business til chat og videomøder. På sigt vil kommunikationsløsningen blive integreret med kommunens telefonisystem, ligesom man også satser på at komme til at bruge Yammer, SharePoint og OneDrive for Business i langt højere grad.
Kommunens 10.000 skoleelever og 1.200 lærere anvender allerede Office 365 til både undervisning, kommunikation og dokumenthåndtering. Efter at kommunen også har fået Office 365 bliver kommunikation og samarbejde herimellem kun styrket.
Borgernes informationer ligger trygt i skyen
Sikkerheden i omgangen med følsomme og personlige informationer skal være i orden – og det er den med Office 365. Office 365 overholder EUs bestemmelser om datasikkerhed og Safe Harbour-forskrifterne, og Microsoft kan dokumentere, at kommunens data fysisk befinder sig indenfor EUs grænser.
- Vi har fået oplyst, at den primære lokation er i Holland, mens den sekundære befinder sig i Irland – og vi har sat en af vores virkelig hårde netværksfolk til at trykprøve påstanden ved at spore trafikken. Og den var skam god nok. Desuden er det generelle sikkerhedsniveau på et helt andet plan, end hvad vi selv ville kunne håndtere. Så jeg er meget tryg ved, at vores informationer befinder sig i sikre hænder, siger Jakob Albertsen.
- lb