Adobe gør kundeoplevelsen 100% papirløs

Adobe gør kundeoplevelsen 100% papirløs

Adobe integrerer Adobe Sign med Marketing Cloud for at sikre virksomheder en 100% digital kundeoplevelse fri for fysiske dokumenter

Del artiklen på

Adobe Sign (det tidl. Document Cloud eSign services) er nu fuldt integreret med Adobe Experience Manager (AEM) Forms - en vigtig del af Adobe Marketing Cloud - for at eliminere de omkostninger og tidskrævende processer, der er forbundet med fysiske dokumenter.

Integrationen er især relevant for virksomheder inden for finans og healthcare, der skal byde nye kunder velkommen, men også mere generelt for både offentlige og private virksomheder, hvor kunder skal udfylde formularer og dokumenter.

- Virksomheder er tvunget til at gentænke, hvordan de interagerer med deres kunder på tværs af enheder. Den eneste måde at overleve på er ved at skabe en fængende kundeoplevelse fra allerførste interaktion. Der passer de ineffektive fysiske dokumenter slet ikke ind i processen, udtaler Anne Andreasson, nordisk Document Cloud-specialist hos Adobe, og fortsætter:

- Flere forbrugerne efterspørger muligheden for at underskrive dokumenter via deres mobile enhed uden først at finde en kuglepen frem. Med det forbedrede Adobe Sign kan vi nu tilbyde virksomheder 100 pct. digitale workflows, der vil give mere effektive processer og mere tilfredse kunder.

Adobe Sign er p.t. den førende tjeneste for e-signaturer og anvendes bl.a. af The Royal Bank of Scotland og Verizon. I dag har Adobe Sign 66 mio. brugere på verdensplan, der repræsenterer en vækst på over 40% siden sidste år. Hvert år bliver der lavet mere end 6 milliarder digitale og elektroniske signaturtransaktioner gennem Document Cloud.

Nyt samarbejde med Box og Microsoft OneDrive

Den nye løsning bliver integreret med førende storage-tjenester, deriblandt Box og Microsoft OneDrive, så det bliver endnu nemmere at tilgå sine pdf-filer, uanset hvor man befinder sig. I dag findes der allerede mere end to milliarder PDF’er i Box, og de kan fremover tilgås med Adobe Sign, så virksomheder verden over kan effektivisere deres dokumenthåndtering.

Og der er en efterspørgsel på dette: Ifølge IDC mener 72% af virksomheder, at forbedrede dokumenthåndteringsprocesser vil øge kundetilfredsheden. Men samtidig er 80% af disse processer stadig afhængige af papir. Adobe Document Cloud er i forvejen integreret med bl.a. Apttus, Dropbox, Salesforce og Workday.

- lb