Apples nye datacenter skal ligge i Viborg

Apples nye datacenter skal ligge i Viborg

Det nye datacenter i Midtjylland skal håndtere Apples online-tjenester og drives af 100 procent vedvarende energi

Del artiklen på

Af Lars Bennetzen

Apple har lige offentliggjort deres planer om at opføre og drive to datacentre i Europa til en samlet værdi af 1,7 mia. euro, og begge skal køre på 100 % vedvarende energi. Det ene af de to centre skal placeres i County Galway i Irland, mens Vordingborg får glæde af det andet.

Det bliver Apples online-tjenester så som iTunes Store, App Store, iMassage, Kort og Siri der skal drives fra de nye centre, og de skal servicere alle Apples europæiske kunder.

Apples verdensomspændende politik med at deres datacentre skal drives miljøvenligt, så skal de nye anlæg fra dag ét udelukkende forsynes med energi fra rene, vedvarende energikilder. Samtidig ønsker Apple at samarbejd med lokale partnere om at udvikle flere projekter for vedvarende energi, baseret på vindkraft eller andre kilder, for at skabe strøm til fremtiden, skriver Apple i en pressemeddelelse om de nye datacentre.

Samtidig fortæller Apple også, at de to nye datacentre for den hidtil mindste miljøpåvirkning af alle Apples datacentre.

Lisa Jackson, Apples vicedirektør for miljørelaterede initiativer fortæller, at de tror på at innovation handler om at efterlade en bedre verden end den, vi overtog, og det er her og nu, vi skal bekæmpe klimaforandringerne.

- Det er utroligt spændende, at vi kan være med til at sætte skub i væksten for miljørigtig industri i Irland og Danmark og udvikle energisystemer, der udnytter de store vindressourcer i disse lande. Vores dedikerede indsats omkring vores miljøansvar er til gavn for Jorden, for vores virksomhed og for den europæiske økonomi, udtaler Lisa Jackson i pressemeddelelsen.

De to datacentre, der hver er på 166.000 kvm, forventes at stå klar i 2017 og er designet til at skabe yderligere fordele for deres lokalsamfund. I Viborg vil Apple fuldstændig eliminere behovet for yderligere generatorer, idet datacentret bygges i umiddelbar nærhed af en af Danmarks største transformatorstationer. Dette anlæg er også designet sådan, at overskudsvarme fra udstyret i selve bygningen bliver ført videre til det lokale fjernvarmesystem, så denne energi kan bruges til opvarmning af boliger i området.