Carlsberg optimerer forretningsgange i 140 lande

Carlsberg optimerer forretningsgange i 140 lande

Kommunikation og samarbejde skal styrkes internationalt, og et af værktøjerne er Microsoft Office 365

Af Lars Bennetzen

Bryggerikoncernen Carlsberg ønsker at optimere den globale forretningsdrift og samtidig skabe en stærk lokal tilstedeværelse for 500 brands på tværs af 140 markeder. Et vigtigt middel til at realisere den såkaldte GloCal-vision er at anvende Office 365 som produktivitets- og samarbejdsplatform. Medarbejderne kan nemt og hurtigt identificere hinanden, kommunikere og samarbejde verden over som ét sammenhængende team.

Globalt samarbejde er afgørende for Carlsbergs succes som organisation. Bryggerikoncernen har derfor udviklet og implementeret en GloCal strategi, der signalerer global sammenhæng mellem brands samtidig med, at regionale ølkulturer får lov at blomstre. Et af tiltagene for at styrke kommunikation og samarbejde internationalt er at anvende Office 365 som værktøj.

Carlsberg overvejede Google Apps som produktivitetsværktøj, men valget faldt på Office 365, da medarbejderne ønsker at arbejde i det velkendte Microsoft miljø med en nem og intuitiv brugerflade. For it-afdelingen opfyldte Office 365 kravene til en sikker cloud-platform, som er nem at administrere.

”Vi kan nu optimere driften samtidig med at vi imødekommer individuelle behov på tværs af 140 markeder, fordi vores arbejdsstyrke anvender Office 365 til at operere som ét verdensomspændende team,” siger Etienne Dock fra Carlsberg Business Solutions.

I takt med Carlsbergs vækst er behovet for én samlet, stabil samarbejdsplatform steget. Med over 80 bryggerier verden over har Carlsberg ligeledes mærket et større behov for en omkostningseffektiv supply-chain. Øl og sodavand skal ud til butikkerne så hurtigt som muligt, og det kræver en effektiv supply-chain, hvor informationer om bestillinger flyder hurtigt. Office 365 anvendes således ikke blot til kommunikation og samarbejde, men ligeledes også til at optimere driften og spare på omkostningerne.

Global strategi kommunikeret på to timer frem for tre uger

Videokonferencer er et af de vigtigste værktøjer i Office 365, som Carlsberg anvender til at afholde globale møder. Den mødeform sikrer, at informationer bliver kommunikeret hurtigere og mere effektivt – samtidig med, at man får input fra ledere og medarbejdere verden over.

”Nogle gange er face-to-face møder nødvendige, men ofte kan kommunikationen fint klares med en videokonference. Med Lync Online bliver vi meget mere produktive som organisation,”siger Werner K Budek, Vice President for strategi i Carlsberg Supply Company . ”Eksempelvis præsenterede vi vores treårs strategiplan til et globalt publikum via Lync Online. Mødet tog blot to timer – fremfor at rejse verden rundt på tre uger.”

Den personlige produktivitet stiger ligeledes, da medarbejderne har adgang til informationer og data uanset hvorfra de arbejder, og om de anvender smartphones, tablets eller pc’er. Carlsberg har ligeledes introduceret Yammer som social netværksplatform, hvor medarbejderne kan kommunikere, videndele og idéudvikle på tværs af grupper, der er relevante for deres ansvarsområder.

I dag er Carlsberg-koncernen en ægte GloCal organisation. Virksomheden nedbryder siloer med introduktionen af brugervenlige værktøjer og en IT-platform, der åbner mulighederne for at kommunikere og samarbejde på tværs af smartphones, pc’er og tablets. Carlsberg identificerer således sig selv som en sand familie af brands i en verden af diversitet.