COWI vil udrulle Skype for Business til 6.500 medarbejdere
Hos rådgivningskoncernen COWI skal it understøtte forretningsgange, og især behovet for effektiv kommunikation- og samarbejde er i højsædet. Det gælder såvel internt om eksternt
Del artiklen påCOWI anvender Office og Lync som kommunikations- og samarbejdsplatform, og er en af de virksomheder, der allerede er i gang med at teste den nye Skype for Business. COWI kører i dag fortsat med Lync 2013, men en række medarbejdere har allerede nu installeret Skype for Business oven på Lync-miljøet for at teste den nye klient.
Planen er at udrulle applikationen til alle virksomhedens 6.500 medarbejdere i starten af 2016. Carsten Georg Jensen, systemansvarlig hos COWI, siger om de første erfaringer med Skype for Business:
- Vi er et Microsoft hus, og Skype-klienten virker allerede meget lovende. Genkendeligheden i forhold til den almindelige Skype-klient gør det intuitivt at anvende, da langt de fleste kender Skype fra privatsfæren. Selvom Lync også var og er rigtig smart forventer jeg derfor, at transitionen til Skype bliver nem.
Styrker global kommunikation
COWI anvender i dag Lync til alle de grundlæggende funktioner som opkald, chat og tilstedeværelse på både pc’er og mobile enheder. Mødelokalerne er udstyret med storskærme, webcams og Lync-installationer. Når medarbejderne arbejder globalt, logger de på lokale WiFi, så opkald til og fra mobiltelefonen foregår via datanetværket.
- Lync er i dag et vigtigt værktøj for kommunikation og samarbejde på internationalt plan i COWI. Vi henter store omkostningsbesparelser i at samarbejde via Lync, og vores forventning til Skype for Business er desuden, at kommunikation bliver styrket endnu mere.
Vi har eksempelvis allerede erfaret, at det er nemmere at omstille kald, da det kræver færre klik end med Lync. Denne optimering er blandt andet vigtig for receptionister og kundeservice, der håndterer mange kald på en dag.
Skype er et globalt brand siden introduktionen i 2003 med ca. 300 millioner brugere. Med sammensmeltningen til Lync bliver perspektiverne for at erstatte telefoninetværket større. Carsten Georg Jensen siger:
- Jeg ser Skype for Business som det værktøj, der virkeligt kan få globaliseret Enterprise Voice trafik via datanetværket, herunder internettet, og derved også udbrede Unified Communications til endnu flere virksomheder og digitale brugere. Med transitionen fra Lync til Skype for Business er systemet sågar ved at være en trussel mod det gamle globale PSTN telefoni netværk.
Fakta om Skype for Business
I april måned smeltede Microsofts kommunikationsplatforme Lync og Skype sammen til Skype for Business, hvilket giver virksomheder adgang til det bedste fra begge verdener – den genkendelige brugergrænseflade fra Skype og funktionaliteten, stabiliteten og sikkerheden fra Lync.
Skype for Business klienten er nu tilgængelig i en testversion, hvilket giver danske virksomheder mulighed for at afprøve den nye version og forberede sig til implementering i hele virksomheden. Skype for Business bliver automatisk udrullet til Office 365 brugere fra april og kommer i form af en ny klient, ny server og opdateringer til Office 365-oplevelsen.
- lb