Ericsson introducerer tre IoT-løsninger til smarte hjem og byer

Smart Metering as a Service giver øget kontrol til forbrugerne og gør det i fremtiden muligt for forsyningsselskaber at tilbyde intelligente services til forbrugerne

Del artiklen på

Ericsson lancerer tre nye løsninger, der ruster tele- og kommunikationsudbydere samt forsyningsselskaber til at varetage behov og services i det hurtigt voksende marked for tingenes internet (IoT).

IoT udvikler sig med høj hastighed som en yderst signifikant forandringskatalysator, i kraft af at IoT blander den fysiske og digitale verden. I den seneste Ericsson Mobility Report er det anslået, at der i 2021 vil være 28 milliarder forbundne enheder - mere end halvdelen af dem vil være M2M- (machine-to-machine) og IoT-forbindelser.

Talrige undersøgelser har identificeret potentialet og værdien i IoT for samfundet med smarte byer og forbundne boliger, inklusive forbrugerenheder der står for en betydelig del af værdiskabelsen. Ericsson lancerer tre IoT-løsninger, der alle indeholder innovationer til intelligente hjem og byer, som Ericsson i dag er en drivkraft bag:

  • Smart Metering as a Service
  • User & IoT Data Analytics
  • Networks Software 17A Diversifying Cellular for Massive IoT

Smart Metering as a Service

IKT bliver stadigt mere afgørende for forsyningsselskaber, som søger at forbedre effektiviteten i deres drift og efter måder at innovere og forbedre kundeoplevelsen på. Smart måleraflæsning, leveret som en service, muliggør outsourcing af end-to-end- forretningsgange, understøttet af Ericssons erfaringer med at idriftsætte mere end 42 millioner smarte målere i hele verden. Fordelene ved 'Smart Metering as a Service' inkluderer en kort time-to-market, styring og operationel kapacitet på topniveau samt maksimale omkostningsreduktioner. Kort sagt vil forsyningsselskaberne opnå lavere totalomkostninger; reduceret kompleksitet eftersom Ericsson fungerer som et fælles kontaktpunkt til IT-tjenesteudbydere, teleoperatører og vedligeholdelses- og servicevirksomheder; og en højere kvalitet af deres service.

For forbrugere vil smart måleraflæsning og mere intelligente netværk muliggøre mere pålidelig service, mere præcis fakturering og muligheden for at kontrollere forbruget – takket være adgang til aktuelle forbrugsdata. Det understøtter også avanceret, automatiseret sikkerhedsbelysning og justering af temperatur – områder som i Ericssons seneste ConsumerLab-rapport blev identificeret som værende af høj interesse for forbrugerne.

Smart Metering as a Service vil være kommercielt tilgængelig i Q2 2016.

User & IoT Data Analytics

En eksponentiel vækst i antallet af forbundne enheder, både fra forbrugere og virksomheder, giver teleoperatører en mulighed for at udnytte værdien af dataene i deres netværksdatabaser fra både forbrugere og IoT-enheder.

Denne mulighed for operatørerne nu med Ericssons User & IoT Data Analytics, der består af en realtidsbaseret analyse-generator integreret i deres abonnentdatabase.

Løsningen udvider Ericssons User Data Consolidation-løsning (UDC), og den fungerer både for forbundne enheder med og uden tilslutning til et mobilnetværk. Løsningen kan også hente data fra andre leverandørers netværksdatabaser og indarbejde dem i analyserne. Øvrige data fra eksterne kilder kan også inkluderes og med brug af sikret eksponering, bliver IoT- rapportering og -applikationer på tværs af virksomheder således også en mulighed.

Operatørerne bliver dermed i stand til at forbedre den interne driftseffektivitet og udvide deres forretningsområde både i forhold til forbrugere og erhvervskunder. Parallelt kan de udvide deres rolle i IoT-økosystemet ud over blot at tilbyde netværksadgang og dermed hæve deres placering i værdikæden.

Ericsson User & IoT Data Analytics vil være kommercielt tilgængeligt fra slutningen af Q2 2016.

Networks Software 17A

I september 2015 offentliggjorde Ericsson en suite af softwareopgraderinger for at fremskynde udbredelsen af IoT og fjernede dermed barrierer for udbredelsen til det brede marked. For at imødegå nye udfordringer forbundet med at understøtte det kommende massive antal IoT-enheder, der vil have en bred vifte af use-cases og behov, lancerer Ericsson Networks Software 17A til IoT i massiv skala, der understøtter millioner af forbindelser til IoT-enheder pr. celle-lokation. Opgraderingerne, som udelukkende er softwareopgraderinger, introducerer den nyeste enhedskategori for LTE- forbindelser, narrowband-IoT (NB-IoT), til den eksisterende netværksinfrastruktur med henblik på en hurtig udrulning af pålidelige og sikre mobilnetværksforbindelser til de lavest mulige totalomkostninger.

NB-IoT er velegnet til IoT-applikationer såsom måleraflæsning samt monitorering af sensorer og skaleres fleksibelt til at kunne understøtte millioner af forbindelser pr. celle-lokation. Det reducerer også omkostningerne pr. modul med 90 procent og giver en 7 gange bedre dækning. I kombination med strømbesparende forbedringer resulterer det i mere end 10-års batterilevetid pr. enhed samtidig med at downlink-tilgængelighed opretholdes.

Disse forbedringer supplerer andre funktioner, der blev tilgængelige i den tidligere software- release, for at imødekomme bredden af forskellige IoT-behov, samtidig med at den eksisterende udbredelse af omfattende globale netværk fortsat udnyttes bedst muligt. Opgraderingerne af LTE- og GSM-netværk skaber den ideelle platform for IoT-baseret vækst.

Ericsson Networks Software 17A for Massive IoT bliver kommercielt tilgængeligt i Q4 2016.

- lb