Ny IoT-service sammenkobler alle smarte enheder i hjemmet

Ny IoT-service sammenkobler alle smarte enheder i hjemmet

Stadig flere ting kobles på internettet, men styres fra hver deres app. Conrad Connect udfordrer de store elektronikselskaber og lancerer en ny, gratis cloudbaseret tjeneste, der overvåger, styrer og sammenkobler alle intelligente

Tingenes internet (IoT) kaldes også den fjerde industrielle revolution. Elektronikmarkedet viser imponerende vækstrater, og ifølge Business Insider vil op mod 24 milliarder enheder være koblet på internettet i år 2020.

Stadig flere elektronikproducenter får øjnene op for forretningsmulighederne med IoT og lancerer deres egne smarte produkter, som kan tilkobles internettet. Indtil i dag har intelligente enheder af samme mærke fungeret godt sammen på nettet. Men når en bruger har enheder fra flere forskellige producenter, kan der opstå problemer.

- Udfordringen er, at der nu eksisterer et hav af forskellige apps, som brugerne skal styre hver enkelt enhed fra. Det ønsker vi at lave om på. Vi vil gøre det nemt at have et intelligent hjem, siger Jacob Romberg, markedschef hos Conrad Danmark.

100% producentuafhængig

Conrad Connect understøtter intelligente enheder, uanset hvilket selskab har udviklet produkterne, og kobler dem sammen i en fælles cloudløsning. Herfra kan man overvåge og styre dem i ét interface. Conrad Connect går dermed skridtet videre end Apple Homekit, Stringify og IFTTT.

- Brugere kan tildele regler efter "If This Then That"-princippet, så fx Philips Hue-lamper automatisk tændes, når det bliver mørkt udenfor. En regel kan også være, at man modtager en meddelelse på smartwatch eller smartphone, når en vejrstation fra Netatmo registrerer, at det begynder at regne, og en sensor fra Devolo registrerer, at vinduet i stuen er åbent. Disse regler er altafgørende for, at man kan skabe et intelligent hjem, siger Jacob Romberg.

Conrad Connect fungerer indtil videre med smarte enheder fra 16 forskellige varemærker, bl.a. Philips Hue, Osram, Logitech og Fitbit. Ud over det kan man koble sig på tjenester som Twitter, Gmail, Google regneark og Slack for derved at modtage notifikationer og meddelelser fra de smarte enheder.

- Dette er kun begyndelsen. Antallet af kompatible produkter og varemærker stiger hele tiden og dermed også mulighederne med vores cloudservice. Det næste skridt er bl.a. Amazon Echo og Nest, siger Jacob Romberg.

Conrad Connect er gratis og 100 pct. cloudbaseret. Tjenesten findes på conradconnect.dk.

- lb